Hjem igen & Genoptræning

Du skal forsætte med at tage den smertestillende medicin, som aftalt ved udskrivelsen. I takt med at dine smerter aftager, skal du trappes ud af det smertestillende. Det har du måske fået en plan for med hjem fra hospitalet, ellers tal med din praktiserende læge om det.

Det er også din praktiserende læge du skal tale med hvis du fortsat har smerter eller har spørgsmål til den smertestillende medicin i øvrigt.

Det er vigtigt at du dagligt tjekker stumpen og operationssåret, gerne ved hjælp af et håndspejl.

Hvis du oplever rødme, ny hævelse, varme, smerter og/eller væske- og pusdannelse fra såret, skal du kontakte din praktiserende læge.

Hvis plastret og forbindingen gennemsives af væske/blod, skal det skiftes med det du har fået med ved udskrivningen. På sygehuset fortæller de dig hvem der kan hjælpe dig med at skifte forbindingen. Får du hjemmepleje, kan du også få hjælp af dem.

Har du diabetes/åreforkalkninger og har døjet med sår på fødderne op til amputationen, anbefales det at du dagligt tjekker både det amputerede ben og det gode ben.

Ca. 3 uger efter operationen skal du have fjernet trådene. På sygehuset fortæller de dig hvem der gør det og hvor henne du kan få det gjort.

Når trådene er fjernet, må du vaske og pleje din stump. Dette anbefaler vi at du gør dagligt, hvor du samtidigt tjekker benets/stumpens udseende.

Smertebehandling med morfin, vil ofte give forstoppelse og det vil næsten altid være nødvendigt med afføringsregulerende medicin.

Dette kan hjemmesygeplejersken, apoteket eller din egen læge hjælpe dig med.

Husk at drikke 1,5-2 L væske dagligt og spis rigeligt med fiber fra groft brød og grøntsager, samt bevæg dig dagligt hvis det er muligt.

Læs mere om forstoppelse her: Forstoppelse (helbredsprofilen.dk)

Vigtigt når du bruger en liner 

• Når du starter med at bruge en liner, er det normalt at benet i starten vil producere mere sved end ellers. Efter nogle uger med lineren, vil din hud tilpasse sig det nye miljø inde i lineren, og så forsvinder eller formindskes svedproblemerne.

• På sygehuset vil du få udleveret et skema til, at holde styr på hvor meget du skal have lineren på. Tiden med lineren øges stille og roligt. Oplever du problemer med at bruge lineren, eller med at tage den af og på, så tal gerne med din fysioterapeut eller plejepersonale.

• Du må aldrig sove med en liner på.

• Det er vigtigt, at du lærer at tage din kompressionsstrømpe/liner af og på. Når du tager den af, skal du altid kigge på stumpen hele vejen rundt. Se om der er ændringer i området med såret, er der kommet blærer, udslæt eller andre ændringer. Brug gerne et håndspejl, så du også kan se undersiden af benet.

Rengøring af liner

Efter aftagning af liner vendes indersiden ud og vaskes dagligt i lunkent vand – tilsæt evt. engang imellem tilsat mild uparfumeret farvefri sæbe, hvis der er lugtgener. HUSK - ved brug af sæbe er det yderst vigtigt at lineren skylles grundigt, så der ikke sidder sæberester i lineren, da dette kan give udslæt og hudproblemer. Vend indersiden indad igen, og lad lineren lufttørre på et liner-stativet, en køkkenrulleholder eller med et sammenrullet håndklæde indeni. 
Husk, at lineren ikke må ligge med indersiden udad, når den ikke er i brug!

Mere info om hvordan du får en ny liner eller kompressionsstrømpe følger! 

Det er fortsat vigtigt, at du bevæger dig dagligt og laver de øvelser som du har fået med fra sygehuset. Hofte og knæ skal gerne strækkes ud dagligt, for at mindske risikoen for muskelstramhed. Stramhed af musklerne omkring din hofte og knæ, kan gøre det sværere at lære at gå med en protese og flytte dig fra kørestol til fx seng.

Læg gerne på maven 30min af gangen, flere gange om dagen, for at strække din hofte ud. Er du underbensamputeret, er det også godt at ligge på ryggen med benene strakt, for at sikre du ikke bliver stram i knæhaserne.

Al bevægelse tæller - gør det du kan!

Eksempler på øvelser

• Underbensamputation: Træningsøvelser_underbensamputation

• Lårbensamputation: Træningsøvelser_lårbensamputation

Om en protese er et godt valg for dig, afhænger blandt andet af din fysik og dit engagement og det er vigtigt at huske, at en protese ikke er den rigtige løsning for alle. Det er krævende at lære at gå med en benprotese, og det tager tid. Et godt alternativ til en protese er en kørestol. Den kommunale genoptræning hjælper dig med øvelser til, hvordan du får hverdagen med en kørestol til at fungere.

Proteser er kropsbårne hjælpemidler, som bevilges af kommunen på baggrund af en ansøgning (link til serviceloves paragraf om hjælpemidler). Fysioterapeuten og bandagisten kan hjælpe dig med ansøgningen. Bliver du bevilget en protese, vil kommunen ofte bede om at der bliver indhentet tilbud fra flere bandagister, inden den kan sættes i produktion.

Fysioterapeuten og bandagisten kan hjælpe dig med, at ansøge om en protese ved din kommune (via www.borger.dk ).

Bandagisten kan tale med dig om forskellige typer af proteser. Bandagisten vil så spørge ind til din hverdag inden amputationen, dit hjem og dine egne forventninger til eventuelt at få en protese. Alt dette for, at I sammen kan finde den bedste løsning til dig. Bandagisten vil fremadrettet være den person, som vil hjælpe dig, hvis du får problemer med protesen. 

Det er vigtigt at du får et godt forhold til bandagisten, og at i får oparbejdet en god relation. Fortæl gerne bandagisten om dit liv inden amputationen, hvad der er vigtigt for dig og hvad du forventer af en protese. Jo mere bandagisten ved om dig, jo nemmere er det at vejlede dig i protesevalget. Valg af bandagist kan lidt sammenlignes med valg af læge, og oplever du at relationen ikke er som du ønsker, så tal med bandagisten eller bandagistfirmaet om det. 

• Ta imod al den genoptræning du kan få og bevæg dig det du kan. Det er vigtigt at holde din krop i gang, også når du sidder i en kørestol og måske ikke bruger en protese.

• Hvis din fysioterapeut ikke allerede har øvet med dig, hvordan du kommer op fra gulvet uden protese, så spørg om I kan øve det næste gang du er til træning. "Op og ned fra gulv" er vigtigt at kunne, så du ikke skal frygte at falde og ikke kunne komme op igen. 

• Når kommunen kommer hjem til dig for, at lave gennemgang af dit hjem, så sørg for at have en pårørende med.

• Vent med at lave de store ombygninger, til du ser hvordan det går og hvad du har brug for.

• Hjælpemidler i hjemmet kan være midlertidige. Måske ændrer dit behov sig, når du har været hjemme noget tid, og det er helt ok.

• Få sat håndtag op der hvor det er nødvendigt, så du aflaster det raske ben og nemt kan flytte dig fra fx kørestol til wc. 

• Ryd gulvene, så du nemt kan køre rundt i kørestolen.

• Få tilpasset højden på dine borde, så den passer til kørestolen.

• Måske skal du en tid lave mad ved et lavere bord, hvis du ikke kan stå op i lang tid. Kommunen kan evt. stille en "ståstol" til rådighed, så du fx kan lave mad stående, indtil du er stærk nok til at stå op med protesen i lang tid. For nogen fungerer en stabil barstol også fint.  

• Hvis du er ny protesebruger og er oppe at stå og gå, så kan du med fordel flytte fx tunge ting køkkenting fra overskabe ned i et underskab, så du nemmer kan komme til dem.

• Klods din sofa og seng op, så du nemt kan komme komme fra kørestolen og over i seng eller sofa. 

Har du brug for flere tips, så meld din ind i Facebook-gruppen 'Aktive Amputerede' eller læs mere på helbredsprofilen her: Amputation - Helbredsprofilen