Ofte stillede spørgsmål

Du kan godt komme til at køre bil, selvom du er benamputeret. Dog skal du være opmærksom på, at man ikke må køre i sin normale bil med en benprotese, før du har snakket med din egen praktiserende læge om det.

I nogle tilfælde skal der først laves en helbredsmæssig køretest, for at du derefter kan modtage et nyt kørekort med de nødvendige påtegninger. Derudover kan det også være nødvendigt at få bilen tilpasset tilsvarende de krav politiet har noteret.

Da en benamputation er en varig funktionsnedsættelse kan der søges om støtte til den indretning af bilen (de krav), som politiet har noteret ved køretesten.

Læs mere her: Praktisk info

Når en borger lever med et varigt fysisk eller psykisk handicap (stationær tilstand, hvilket en amputation altid er), kan de blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis borger søger og kommunen bevilger et hjælpemiddel, kan de låne det gratis, eller de kan få tilskud til, at de selv kan købe det.

Der findes mere end 60.000 forskellige typer hjælpemidler. Det kan fx være en rollator, en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som benprotese, brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.

Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

• kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
• kan lette dagligdagen i dit hjem
• er nødvendigt i dit arbejdsliv

Borger skal søge kommunen, inden de køber, og de kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker de et dyrere hjælpemiddel, skal de selv betale den ekstra udgift.

Det er gratis for borgeren at låne hjælpemidlet af kommunen, og deres egen økonomi har ikke indflydelse på, om de kan få, eller hvor meget de kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.

Læs mere her:

Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning (borger.dk)

Hvis borger oplever, at have problemer med sin protese, skal h*n altid kontakte bandagisten, som har leveret protesen.

Det er vigtigt at borger fortæller bandagisten om de problemer der opleves, for at gøre det muligt for bandagisten at hjælpe.

Fungerer kommunikationen/samarbejdet mellem borger og bandagisten ikke optimalt, må borgeren altid spørge om det er muligt at tale med en anden bandagist. Valg af bandagist er frit, og kan sammenlignes med valg af læge/tandlæge. Det er vigtigt at relationen fungerer, da bandagisten bliver en person som borgeren kommer til at have kontakt med fremadrettet. 

Tidligere skelnede man mellem midlertidige og varige hjælpemidler, hvor de midlertidige hjælpemidler var regionens ansvar, og varige hjælpemidler var kommunens ansvar. Nu skelner man mellem behandlingsredskab og et hjælpemiddel, og her er det afgørende om en tilstand/sygdom er stationær eller ej.

For at kommunen vil bevilge en norger et hjælpemiddel (Fx en protese), skal tilstanden være stationær. I tilfældet med en benamputation, defineres tilstanden som stationær.

Læs mere her: Varig - midlertidig - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)

Om det er muligt for borger, at komme tilbage på arbejde, afhænger af flere ting; såsom hvilken form for arbejde har borger og hvor meget påvirker amputationen borgerens evne til at udføre arbejdet.

Læs mere på den borgerrettede side Tilbage i job

Eller find mere information:

Hjælpemidler til job, hvis du har handicap

mulighederne for at komme tilbage på arbejde, på sundhed.dk her

Der findes forskellige foreninger og fællesskaber, som borger kan opsøge:

• Amputationsforeningen – et godt sted at komme i kontakt med andre amputerede. Amputationsforeningen har en håndbog som indeholder information om alt der vedrører sig livet med en amputation. Bogen kan rekvireres via foreningens hjemmeside: Amputationsforeningen – for dig der er amputeret

• Amputations caféer: Amputationsforeningen og nogle af de store bandagistfirmaer afholder løbende amputations caféer. Her er det muligt at møde andre som lever med en benamputation, på en afslappet og hyggelig måde. Find mere information om amputationsforeningen aktiviteter her eller få borger til at spørge sin bandagist/fysioterapeut om de kender til arrangementer i nærheden af dem. 

• Amputationskredsen – findes her: Dansk Handicap Forbund :: Amputationskredsen

• Facebook gruppe: ’Aktive amputerede i Danmark’

En silikoneliner kan både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. En silikoneliner anvendes - ligesom en stumpstrømpe - mod ødem på stump efter amputation. Lineren anvendes også som led i forberedelse af stump til senere protese.

Når sygehuset har vurderet en patients tilstand som stationær og udskrevet vedkommende med en stumpstrømpe, så er det kommunen, der skal udskifte stumpstrømpen, når den ikke længere passer. Kommunen kan erstatte stumpstrømpe med silikoneliner, hvis den passer bedre til borgerens behov.

Se Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet og Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Serviceloven.

Borger anbefales at tage kontakt til bandagisten, som kan hjælpe med den videre proces.

Kilde: Kropsbårne hjælpemidler - Region Sjælland - Vi er til for dig

Hudproblemer på det amputerede ben/stumpen kan skyldes forskellige ting, afhængig af hvor problemet sidder og hvordan det ser ud; rødme, sår, tryk, eksem etc.

Anvendes der en protese med en liner, er det vigtigt, at denne vaskes dagligt med lunkent vand og evt. parfume fri sæbe og tørres grundigt, så der ikke sidder gammel snavs i den, når den tages på om morgen. Om natten skal lineren ligge med ydersiden udad.

Borger må aldrig sove med en liner på!

Tages lineren forkert/skævt på, kan det bl.a. give problemer for enden af stumpen. Er pasformen af protesen ikke længere god, kan der også opstå sår og vabler. Det anbefales, at tage kontakt til bandagisten som har leveret protesen og tage en snak om problemerne. Hvis problemerne ikke går væk efter at protesen og lineren er blevet tjekket, anbefales det at tage kontakt til din egen praktiserende læge.

Læs mere under punktet "Liner og kompressionsbehandling" på siden Hjem igen efter en benamputation

Hvordan de pårørende til en borger med en amputation oplever forløbet omkring amputationen, og hvordan de håndterer det og hvad de har savnet, er et område med begrænset viden.

Fra andre patientgrupper, videns det at pårørende i den grad påvirkes af sygdom hos deres nære og at der kan være behov for støtte/vejledning.

I 2023 er ViRSA og REHPA ved at indsamle viden om bl.a. de pårørendes behov for psykosocial rehabilitering/støtte i forbindelse med amputation hos en nær. Rapporten om dette forventes at være klar i slut 2024.

Indtil data fra opholdet er indsamlet og behandlet, henviser vi de pårørende til generiske patient/pårørende foreninger.

Find mere information på de borgerrettede sider her:

Særligt for pårørende

Se et kort over hvilke bandagerier, som findes hvor i landet, på danske bandagister´s hjemmeside her 

Der er frit valg af bandagist, og valg af bandagist sammenlignes af mange amputerede, med valg af læge/tandlæge/gynækolog. Borger og bandagisten skal gerne oparbejde en god relation, så borgeren altid føler sig tryg ved at henvende sig med de problemer og spørgsmål, der kan opstå når man bruger en protese.