Gå til indhold

Intimitet, krop og seksualitet

Se kontaktoplysninger
Der er mange ting, der kan påvirkes efter en amputation, også forholdet til kroppen, det intime og det seksuelle. Her på siden kan du finde information om de seksuelle udfordringer der kan opstå efter en benamputation og længerevarende sygdom, tips til hvordan du kommer videre og nyttige links til mere information om emnet.

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med sexolog Rikke Thor.

Den nye krop & anden sygdom

Tabet af en legemsdel kan påvirke ens identitetsfølelse og følelsen af at være attraktiv som partner og som mand/kvinde, og afhængig af årsagen til amputationen, kan en underliggende sygdom også spille ind.

Diabetes og hjerte - karsygdom med åreforkalkning og/eller nerveskader, samt den medicin man får og den behandling, man har været igennem samt eventuelle smerter og træthed, kan alt sammen påvirke lysten og kønsorganernes funktion. Det kan f.eks. hos nogle give rejsningsproblemer, orgasmeproblemer eller smerter ved samleje.

Tal om det

Hvis man oplever disse problemer, kan det hjælpe at tale om det. Det kan være med en eventuel partner, en tæt ven eller andre, som er i en lignende situation som én selv.  Måske skal lægen/sygehuset inddrages i medicin eller behandling.

Det vigtigste er, at finde sin egen vej til at forlige sig med den nye krop og genfinde kærligheden, nærheden og intimiteten.  Måske skal det seksuelle og intime ses på en ny og anden måde end før? Nogle har i en kortere eller længere perioder, brug for mere berøring og nærhed, frem for mere traditionelt samleje og sex. Det værste er, hvis man begynder at isolere sig, undgår kontakt og undgår at berøre emnet.

Der er mange muligheder for at gøre noget selv, eller få hjælp udefra og de allerfleste genfinder lysten til berøring, sanselighed, nærhed og det seksuelle igen, og får det til at fungere. For nogle bliver det endda bedre end før.

Et lykkeligt par

Få mere viden her:

Kontakt

Adresse

Holbæk sygehus

ViRSA

Forskningens Hus

Sofievej 13

4300 Holbæk

Ring til os