Hjælpemidler

• Husk: Hjælpemidlet skal gøre din daglige tilværelse lettere at leve. Hjælpemidlet er nødvendigt for, at du kan opretholde sociale, økonomiske og/eller daglige aktiviteter.

• Inkluder en beskrivelse af hvem du var og hvad du lavede inden amputationen, så det er tydeligt hvilken tilværelse du gerne vil tilbage til. Beskriv hvorfor det er nødvendigt med det hjælpemiddel du ansøger om. Har du fx smerter, så beskriv dem og hvordan de påvirker din dagligdag, og hvordan hjælpemidlet kan støtte dig i din hverdag.

• Undlad at beskrive forløbet frem til amputationen, beskriv hvordan du har det nu og hvad det betyder for dig, at du har mistet dit ben, hvordan det begrænser dig, og hvad du ikke kan pga. amputationen.

• Søger du om et nyt type knæ eller fod til din protese, så få din bandagist til at hjælpe dig med hvilke ord, der kan bruges til at beskrive hvad lige præcis det knæ/fod, kan gøre for dig. Herved kan ansøgningen inkludere navnet på de komponenter som din bandagist anbefaler og hvordan de komponenter vil hjælpe dig.

• Find en som kan hjælpe dig med at skrive ansøgningen, hvis du ikke selv er god til det.

• Forklar hvem du er og hvorfor du netop har brug for X eller Y (elektronisk proteseknæ, en bestemt fod ect.), brug en A4-side på det.

• Aktiviteter; beskriv om du arbejder, har en hobby, bor et sted, eller andet som er vigtigt i din hverdag, hvor der kræves noget specielt af en protese/kørestol/andet hjælpemiddel.

• I nogle tilfælde kan det være godt at vedlægge en (ekspert) udtalelse til ansøgningen. Det kan fx være, hvis der ansøges om en ny type protese/knæ/hjælpemiddel. I de tilfælde er det vigtigt at argumentere for, hvorfor du har brug for lige præcist den type knæ/fod/kørestol. Udtalelsen kunne fx være fra din egen læge, en fysioterapeut som er uafhængig af kommunen, ortopædkirurg fra hospitalet hvor du blev amputeret, arbejdsgiver eller en psykolog.

• Er du ikke i arbejde: Sørg for at italesætte, at du er et aktivt menneske. Ikke kun engang i mellem men hver dag. Hvad laver du i løbet af en dag, hvor skal du kunne bevæge dig henne og hvordan kommer du rundt. Er du tit i haven, har du trapper, en hund du skal lufte, bor du alene og derfor skal du selv kunne X og Y. Bor du med en partner, som ikke har mulighed for at hjælpe dig pga. egne begrænsninger/sygdom/er på arbejde, så beskriv dette.

Hør Marianne Palm, formand for Amputations foreningen, fortælle om Den Gode Ansøgning (2017) her: Den gode ansøgning – Amputationsforeningen

"Mit navn er XX og er XX gammel. Jeg blev i XXXX amputeret på (niveau, side), hvilket betyder at XXXX (fx hvordan din daglige tilværelse/arbejdssituation/aktiviteter er påvirket eller at du er afhængig af andre til nogle hverdagsting).

Jeg er aktiv som XX, og er afhængig af, at kunne køre på arbejde/komme i bad med en hygiejne protese, da jeg ofte pga. mit arbejde overnatter på hotel/en letvægts kørestol, da jeg selv skal kunne løfte den ud og ind i bilen/en benprotese for at kunne komme rundt i mit hjem og på arbejdet etc."

For at kommunen vil bevilge en borger et hjælpemiddel (Fx en protese), skal den helbredsmæssige tilstand, som hjælpemidlet skal afhjælpe, være stationær.

Tidligere skelnede man mellem midlertidige og varige hjælpemidler, hvor de midlertidige hjælpemidler var regionens ansvar, og varige hjælpemidler var kommunens ansvar.

Nu skelner man mellem behandlingsredskab og et hjælpemiddel, og her er det afgørende om tilstanden/sygdommen er stationær eller ej. Dette betyder, at du som amputeret har brug for, at din tilstand er noteret som stationær i din journal, inden kommunen vil bevilge dig et hjælpemiddel. Dette kan enten være noteret af personale på sygehuset eller i kommunen (fx i forbindelse med genoptræningen).

Læs mere her: Varig - midlertidig - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)

En hygiejne protese kaldes en ”svømmeprotese” i daglige tale. Det er generelt svært at få bevilget proteser m.m. til sportsaktiviteter, så tal gerne med din bandagist om nogle andre mulige løsninger fx brugte komponenter, der kan anvendes på en ny måde. Det kan være den protese, der ikke længere er garanti på, men sagtens kan anvendes i svømmehal, kano-og kajak, som cykelben og lignende.

Ønsker du at ansøge om en hygiejne/sports protese, er det vigtigt at det i ansøgningen fremgår tydeligt, hvorfor du har brug for en protese, der kan tåle vand. Fx hvis du var aktiv vinterbader inden amputationen og det var noget du gjorde dagligt, og ønsker at genoptage, så beskriv dette.

Har du brug for at kunne komme i bad mange forskellige steder, hvor der ikke altid er indrettet med håndtag/hjælpemidler, fx i forbindelse med dit arbejde, så beskriv dette.

HUSK – vær ærlig overfor dig selv.

Gik du aldrig i svømmehallen før din amputation og tænker du nu, at det kunne være sjovt at prøve, så start med at undersøg hvor der findes en svømmehal, som fx har handicap/kørestols adgang, og hvor du nemt kan komme ind til vandet med krykker/kørestol. Find ud af om det er noget for dig, inden du begynder at ansøge om et specifikt hjælpemiddel til at gå i svømmehallen/stranden/udøve en sportsaktivitet.

Er du lårbensamputeret, har du brug for et knæled i din protese.

Hvilket knæled som er det bedste for dig, kan du diskutere med din bandagist og fysioterapeut.

I ansøgningen skal det gerne fremgå hvilket type knæ du ansøger om. I Amputationsforeningen ”Håndbog for nyamputerede” kan du læse mere om forskellige knæ (og fødder): Se s.30 (Amputationshåndbogen by sund-forskning og //mig// - Issuu) 

Mht. protese knæ, siger den Nationale kliniske retningslinje for rehabilitering og proteseforsyning til personer som får foretaget større benamputationer, følgende;

”Anvend mikroprocessorkontrollerede knæ (MPK) komponenter i proteser til borgere med udsigt til at opnå funktionsniveau svarende til K2 – K4.”

https://www.sst.dk/da/viden/Sundhedsvaesen/NKR-og-NKA/Puljefinansierede-NKR/Rehabilitering-og-proteseforsyning-til-personer-der-faar-foretaget-stoerre-benamputationer

Du kan derfor evt. henvise til den kliniske retningslinje og/eller få din fysioterapeut til at beskrive dit aktivitetsniveau, som inkluder en K-vurdering.  

K-niveauer:

• K0: Ikke i stand til at forflytte sig selv sikkert med eller uden assistance. En protese vil ikke øge mobilitet eller livskvalitet.

• K1: Kan eller har potentialet til forflytte selv vha. en protese. Bruger udelukkende protese til indendørs brug. Langsom gang på plant underlag, med brug af hjælpemidler. Begrænsede strækninger.

• K2: Bruger protese til begrænset udendørs brug. Lav ganghastighed og kan overkomme simple forhindringer såsom kantsten, trappetrin og ujævnt underlag.

• K3: Bruger protese til ubegrænset udendørs brug, også i terræn. Klarer varierende ganghastigheder og let jogging.

• K4: Udendørs brug med høje krav og ingen begrænsninger. Bruger protese til højenergi aktiviteter såsom løb. Typisk atletiske, aktive voksne eller børn.

Fundet i (Manual til Protesevurderingsskema_v10 (ika.dk)).

Frit oversat fra til dansk fra Gailey et al. (2002) (1). efter Medicare’s MFCL-klassifikation (Gailey RS, Roach KE, Applegate EB, Cho B, Cunniffe B, Licht S, m.fl. The Amputee Mobility Predictor: An instrument to assess determinants of the lower-limb amputee’s ability to ambulate. Arch Phys Med Rehabil. maj 2002;83(5):613–27.). 

Har du ansøgt om et hjælpemiddel og fået et afslag, må du altid klage over afgørelsen. I afslaget skal det fremgå hvorfor, at kommunen ikke har valgt at bevilge det hjælpemiddel du har ansøgt om. Det skal være en individuel vurdering af din enkelte sag og situation. Afslaget skal være skriftligt.

Vil du klage over afgørelsen, så læs mere her: Klagevejledning og tidsfrister — Ankestyrelsen (ast.dk)

Tips fra Amputationsforeningen:

• Læs hele afslaget, ord og ord, og forstå hvorfor de har afslået din ansøgning.

• Har kommunen ikke modtaget alle de vigtigste oplysninger om din situation/sygdom, så skal dette indgå i din klage. Du skal dermed udvide din ansøgning og inkludere den manglende information. Var det ikke tydeligt i den første ansøgning, at du fx har problemer med at komme ned til bussen pga. en meget ujævn kommunal vej, så skal dette tilføjes. Fx ”Jeg beklager, at det ikke fremgik tydeligt, at X, Y og Z, og jeg vil derfor gerne klage over afgørelsen. Jeg mener, at jeg i henhold til Serviceloven § 112 har ret til dette hjælpemiddel, da....”

• Du skal ikke angribe kommunen. Hold en god tone.

• Klagen skal gøres skriftligt.

• Husk at send din klage indenfor svar tiden (som oftest er 4 uger).

Hør formanden for amputationsforeningen, Marianne Palm, fortælle mere om den Gode Ansøgning her

HUSK – Der er frit valg af bandagist/leverandør af hjælpemidler.

Hvis du vælger en anden end den din kommunen har et samarbejde med, kan der være en merudgift forbundet med det. Dette betyder at du måske selv skal betale en del af prisen på hjælpemidlet. Tal eventuelt med din bandagist/leverandør om prisforskellen.

Det er vigtigt at du får et godt forhold til bandagisten, og at i får oparbejdet en god relation. Fortæl gerne bandagisten om dit liv inden amputationen, hvad der er vigtigt for dig og hvad du forventer af en protese. Jo mere bandagisten ved om dig, jo nemmere er det at vejlede dig i protesevalget. Valg af bandagist kan lidt sammenlignes med valg af læge, og oplever du at relationen ikke er som du ønsker, så tal med bandagisten eller bandagistfirmaet om det. 

Din læge, er en vigtig kontakt person i dit liv fremadrettet, som benamputeret. Lægen kan nogle tilfælde blive en vigtig person i forbindelse med ansøgning om nye hjælpemidler. 

Det anbefales derfor, at du holder din læge opdateret mht. din status efter amputationen. Dette kan fx handle om fysisk smerte, psykiske problemer efter amputationen og/eller udfordringer i dagligdagen. Der ud over, er det også vigtigt at fortælle lægen om hvad du laver og hvilke aktiviteter du fx gerne vil fortsætte med at kunne lave.

Spørg din læge, hvordan du bedst kontakter ham/hende, fx via e-mail eller online konsultation.