Bekymringer, sorg og krise
Som ringe i vandet
Teksten er udarbejdet i samarbejde med Nina Rottmann, lektor og psykolog på SDU.
At få amputeret et ben kan være en stor livsforandring. En forandring som kan ses lidt som en dråbe vand der falder ned i noget vand, og som efterfølgende spreder ringe i vandet. Amputationen bliver dråben der påvirker mange aspekter af livet. Både for den som har fået amputeret benet og for pårørende, som findes omkring den som har fået amputeret et ben.
En sådan livsændrende begivenhed kan ryste nogle af vores grundlæggende behov for tryghed, for følelsen af kontrol, for mening i livet og for respekt og værdighed.
Til tider kan bølgerne gå højt. Når plejer ikke længere er plejer, så er det naturligt at vi reagerer. Det kan føles som et fuldtidsarbejde eller som et puslespil der ikke vil gå op, når man som nyamputeret, eller pårørende, skal vænne sig til det nye liv efter amputationen.
Det er helt normalt at opleve en følelsesmæssig reaktion efter amputationen: Reaktionen kan være alt fra modløshed, afmagt, sorg, ensomhed, svingende humør og tanker om at livet ikke er værd at leve. Nogen oplever også søvnbesvær, skyld og skam, kort lunte og at have let til tårer.
Der kan også opstå tanker om hvad der skal ske i fremtiden og oplevelsen af ikke at være den samme som før amputationen. Der findes ingen rigtig eller forkert måde at reagere på, og forskellige mennesker reagerer forskelligt.
Oplever du at du har svært ved selv at håndtere dine reaktioner, så tal med nogen om det (se mere i afsnittet om hjælp, længere ned på siden).
Du kan også ringe til livslinjen på 70 201 201 (Velkommen - Livsliniens hjemmeside)
Hvad kan du selv gøre
Der findes forskellige strategier som kan være med til at skabe / genfinde tryghed/ro/glæde i en meget forandret hverdag. Det kan både være praktiske, mentale og/eller sociale strategier. Det kan for eksempel være en hjælp at planlægge en overskuelig dag; at sørge for at se eller tale med mennesker som giver dig god energi, meditere, nyde solen på en bænk etc.
Vi er alle forskellige og det er forskellige ting som får os til at føle os trygge, giver os ro og glæde. Prøv at tænke over, hvornår du førhen har følt dig glad, rolig, tryg og godt til rette.
Det kan være meget svært at blive afhængig af andres hjælp og måske vil du hellere selv prøve dig frem, selvom det er mere besværligt, end når dine pårørende hjælper dig. Her er det vigtigt at du fortæller dine pårørende hvordan du har det – de kan ikke læse dine tanker og vil ofte bare gerne hjælpe af et godt hjerte.
Hvad kan man selv gøre
-
Giv udtryk for hvordan du har det og hvad du har brug for. Sig til eller fra – der er ingen, der kan læse tanke.
-
Give dig selv lov til at være ked af det, bange eller vred en gang i mellem. Måske kan familie, venner eller netværket støtte.
-
Prøve at finde en balance mellem det du kan og det du gerne vil
-
Tilrettelæg en overskuelig hverdag
-
Evt. opsøge professionel rådgivning og støtte.
Forholdet til ens pårørende
Forholdet mellem dig og din pårørende kan også opleves at være ændret. I kan opleve at I har flere konflikter, og at I har sværere ved at forstå hinanden. Man kan også opleve at komme tættere på hinanden, fordi man oplever at være sammen om at håndtere forandringerne.
Pårørende, så vel som den som har fået amputeret benet, kan opleve at føle sig ensomme og ikke ville dele deres følelser med den anden, i frygt for at belaste hinanden med de svære følelser som kan opstå efter amputationen. Dette ”Kærligheds skjold” opstår af kærlighed, da vi som mennesker ofte ikke ønsker at være til ulejlighed eller at gøre den anden ked af det pga. ens egne tanker og følelser.
Nogle gange kan det være godt at huske på, at I ser tingene/livet/situationer fra to forskellige vinkler/perspektiver. Hvis vi glemmer, at vi oplever hver vores virkelighed på hver vores måde, kan det resultere i at vi går skævt af hinanden, og misforståelser og uenigheder kan opstå.
Det kan derfor være nødvendigt at snakke om hvad der er vigtigt i netop jeres relation og dermed turde sænke ”Kærlighedens skold” for en stund. I kan begge have brug for anerkendelse og støtte, og begge kan give anerkendelse og støtte.
-
Give udtryk for hvordan man har det og hvad man har brug for. Sig til eller fra – der er ingen, der kan læse tanke.
-
Oplever du som pårørende, at denne ubalance er for meget, så tal om det. Tal om hvilke opgaver den amputerede kan udføre og hvilke du skal hjælpe med.
-
Give sig selv lov til at være ked af det, bange eller vred en gang i mellem. Måske kan familie, venner eller netværket støtte.
-
Prøve at finde en balance mellem det man kan og det man gerne vil.
-
Tilrettelægge en overskuelig hverdag.
-
Finde fælles aktiviteter – noget I er glade for at gøre sammen.
-
Sørge for at gør noget godt for dig selv en gang imellem – kom ud af huset, hold pause, omsorg, ro, glæde.
Ubalance mellem hvor meget man bidrager fx i hjemmet, kan opstå fordi den pårørende pludselig står med alle de praktiske opgaver, skal sørge for transport til genoptræningen og måske også have kontakt med kommune og hospital.
Mennesker har det som regel bedst i relationer, når vi føler at vi bidrager ligeligt (måske med forskellige ting, men vi bidrager hver især). Hvis man ikke længere kan bidrage med det praktiske som før amputationen, kan det være en god ide at snakke om, hvad man så kan bidrage med.
Måske kan man opdele opgaverne på en ny måde? Kan den med amputationen måske hjælpe i køkkenet ved at sidde på en højstol, i stedet for at slå græsset eller gøre rent? Et bidrag til relationen kan også være i form af følelsesmæssig støtte, opmuntring etc. Ubalancen mht. praktiske opgaver skal gerne udlignes i takt med, at den benamputerede kan mere og mere.
Hvor kan jeg få hjælp?
-
Se denne film på helbredsprofilen: Reaktioner på en amputation - Helbredsprofilen
-
Tal med andre i samme situation fx via patientforening eller facebook gruppe
-
Tal med din praktiserende læge og få evt. en henvisning til psykolog
-
Præsten i dit sogn, eller på sygehuset, er ofte en god samtalepartner
-
Patientforeninger har ofte tilbud om rådgivning
-
Kommunalt sundhedscenter
-
Nogle fagforeninger, forsikringer og arbejdspladser har mulighed for psykologsamtaler.
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
-
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
-
Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dk. Vi giver dig svar hurtigst muligt og indenfor max en uge. Du har mulighed for at skrive til os op til seks gange
-
Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17
Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker.
Få mere info her: Velkommen - Livsliniens hjemmeside
Kontakt
Adresse
Holbæk sygehus
ViRSA
Forskningens Hus
Sofievej 13
4300 Holbæk
Ring til os
Opdateret torsdag den 11. apr. 2024