Gå til indhold

Rehabilitering og Proteseforsyning

Se kontaktoplysninger
Træner du en borger med en benamputation og søger du viden om hvor du kan få hjælp og sparring, mere information om proteseforsyning mv., så har vi her samlet den vigtigste viden til dig.
Forløbsbeskrivelse i Region Sjælland

Arbejder du i Region Sjælland og ønsker du konkret viden om amputationsforløbet (fx præ- og postoperative døgn, ødembehandling, ernæring, genoptræning og protesekonference), henviser vi dig til forløbsbeskrivelsen for amputationer.

Find forløbsbeskrivelsen for amputationer her.

Tip til fysioterapeuter

Hvis du som fysioterapeut er ansat et sted som har adgang til ExorLive (kræver abonnement), kan du der finde træningsprogrammer til benamputerede. Programmerne er lavet af andre fysioterapeuter og kan findes ved at søge på ”amputation” i ExorLive´s  søgefunktion.

Guide til valg af protese knæled og træning

Guiden "WestMARC Knee Guide for the Prosthetic Multidisciplinary Team (2020)" er skrevet af en skotsk fysioterapi- og forskningsgruppe.

Dokumentet er tænkt som en vejledning til at hjælpe det tværfaglige samarbejde med at ordinere og træne patienter i at bruge proteser med knæled.
Find bl.a. information om de forskellige typer af knæ og tips til hvordan du lærer patienten at gå med de forskellige knæ.

Find den ved at søge på "WestMARC Knee Guide for the Prosthetic Multidisciplinary Team (2020)".

Hjælpemidler

Borger kan søge om en benprotese og andre hjælpemidler via borger.dk. 

Jf. Serviceloven § 112 (danskelove.dk) hører proteser til under kropsbårne hjælpemidler, som bevilges af kommunen på baggrund af en ansøgning. 

Fysioterapeuten og bandagisten kan hjælpe borgeren med ansøgningen. Bliver der bevilget en protese, vil kommunen ofte bede om at der bliver indhentet tilbud fra flere bandagister, inden den kan sættes i produktion.

Læs mere på borgersiderne her:

 

Vil borger klage over en afgørelse:

Klagevejledning og tidsfrister — Ankestyrelsen (ast.dk)

Få mere viden

For viden omkring amputationen, udskrivelsen, hjemkomsten og andre gode facts om livet med en benamputation, henviser vi til patientsiderne:

Under indlæggelsen & Udskrivelsen

Hjem igen & Genoptræning

Praktisk info

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en e-mail. Se kontakt oplysninger nederst på siden. 

Kontakt

Adresse

Holbæk sygehus

ViRSA

Forskningens Hus

Sofievej 13

4300 Holbæk

Ring til os