Hvilke sundhedstilbud findes der i min kommune?
Hvis du har haft ondt i ryggen i længere tid, kan du måske have gavn af at deltage i et kommunalt sundhedstilbud. I flere kommuner kan du selv henvende dig for at deltage i et sundhedstilbud, og i enkelte kommuner skal du have en henvisning fra din praktiserende læge eller sygehuset.
Kommunale sundhedstilbud er forebyggelsestilbud (til borgere med kronisk sygdom) der handler om at give viden, praktiske redskaber og styrke troen på egne evner. Målet er, at blive bedre til at håndtere livet med en eller flere kroniske sygdomme og smerter – for eksempel ved at forbedre helbredet, tage vare på sig selv og have sunde vaner.
Du får værktøjer, viden og redskaber, så du bedre kan:
- Håndtere lænderygproblemer i hverdagen
- Styrke egenomsorg og livskvalitet
Hvilke tilbud har min kommune?
Er du i tvivl om hvilke tilbud din kommune har, og/eller om et sundhedstilbud er relevant for dig, så kontakt dit lokale sundhedscenter. Overblikket over de enkelte kommuners tilbud kan også findes på Sundhed.dk under Sundhedstilbud.
Kontakt
Adresse
Region Sjælland
Det Nære Sundhedsvæsen
Alléen 15
4180 Sorø
Ring til os
Opdateret tirsdag den 17. mar. 2026