Åreforkalkning: Hvilesmerter i benene

Åreforkalkning kan forsnævre en eller flere pulsårer til benet. Det kan give smerter i benene, også når du hviler.
Hvis smerterne bliver meget slemme, kommer om natten når du sover, eller der kommer sår på fødderne, som ikke vil hele, skal du kontakte din læge.
Læs mere om åreforkalkning i benene i Patienthåndbogen
Hvorfor skal jeg gå til lægen?
Hvis du oplever smerter i benene, og smerten bliver værre, så du også har smerter i hvile, kan det skyldes nedsat blodforsyning. Kontakt din læge, hvis det er tilfældet.
Din læge vurderer, om smerterne skyldes dårlig blodforsyning, og om du skal til yderligere undersøgelser på sygehuset.
Hvilke behandlingsmuligheder er der?
Hvis du har åreforkalkning, kan det være nødvendigt med en operation af dine blodkar. Ud over medicinsk behandling kan det blive nødvendigt med enten åben operation eller ballonudvidelse.
Beslutningen om den rette behandling tages sammen med dig.
Hvordan kan jeg lindre smerterne?
Det kan hjælpe at lindre smerter i benene, hvor årsagen er nedsat blodforsyning, indtil du har tid hos lægen. Snak med din læge om dine muligheder for smertelindring.
Hvis dine smerter i benene bliver værre og også kommer, når du hviler, kan du mindske risikoen for at få en alvorlig sygdom ved at:
- Stoppe med rygning
- Gå minimum 30 minutter dagligt
- Spise sundt og varieret
- Spise fisk to gange ugentligt
- Stoppe med at drikke alkohol
- Snakke med din læge om din risiko for sukkersyge og forhøjet blodtryk.
Opdateret onsdag den 10. dec. 2025