Ondt i halsen
Ondt i halsen skyldes oftest en forkølelse eller en halsbetændelse. Fælles for begge tilstande er, at det er en infektion med en virus eller en bakterie.

Gode råd
- Håndkøbsmedicin: Brug smertestillende håndkøbsmedicin, f.eks. paracetamol.
- Mundhulespray: Brug smertestillende mundhulespray (kan købes på apoteket i håndkøb).
Skal du undersøges for en mulig halsbetændelse?
Da kun 1 ud af 3 tilfælde med halssmerter skyldes en bakterie, er det vigtigt at se på skelne mellem årsagen til dine smerter.
- Er der tale om en egentlig halsbetændelse, vil dine symptomer være lokaliseret til halsområdet.
- Oplever du forkølelsessymptomer, så er der sjældent tale om en bakteriel infektion.
Har du mindst to af de nedenstående kriterier, er der muligvis tale om en bakteriel halsbetændelse.
- Temperatur på 38 grader eller mere.
- Røde mandler og belægninger.
- Ømhed/hævelse på halsen (lige under kæben).
- Ingen hoste.
- Alder mellem 3 og 14 år.
Ring til din egen læge kl. 8-16 hvis du:
- Har mindst to af de overstående kriterier for halsbetændelse.
- Du ikke kan åbne munden normalt (som hvis du gaber højt).
- Smerte i halsen efter 5-7 dage.
- Pludseligt hududslæt.
Ring 1818 uden for lægens åbningstid
Du kan ringe til Lægevagten i Region Sjælland:
- når du brug for akuthjælp og din egen læge har lukket.
- når du har brug for vejledning eller råd om sygdom og sundhed.
Ring 1-1-2, hvis du:
- Ondt i halsen og vejtrækningsbesvær (åndenød).
- Får pludselige symptomer og hurtig forværring over få timer.
- Snævring i halsen og du skal hive efter vejret.
Opdateret i december 2025
Indhold fra Akutberedskabet, Region Hovedstaden.
Regionalt tilpasset af Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland.
Opdateret fredag den 5. dec. 2025