Astma
Astma er en sygdom i lungerne, som giver en vedvarende irritation og inflammation i lungevævet og luftvejene. Læs hvornår du skal søge lægehjælp.

Gode råd
- Undgå at være alene: Søg hjælp ved anfald og undgå så vidt muligt at opholde dig alene.
- Anfaldsmedicin: Anvend din anfaldsmedicin - gentag eventuelt efter fem minutter med 1-2 pust/sug, hvis første dosis ikke har tilstrækkelig effekt.
- Undgå panik: Forsøg at forholde dig i ro, idet angst kan provokere dine luftveje yderligere.
- Almindelige symptomer: De mest almindelige symptomer på astmaer besvær med at trække vejret (åndenød) ved fysisk aktivitet, hoste og pibende vejrtrækning.
- Ting, der kan forværre: Et decideret astmaanfald kan blive fremprovokeret af ting som kold luft, infektioner, luftforurening, pollen, dyrehår og lignende.
Ring til din egen læge kl. 8-16 hvis du:
- Er bekendt med, at du har astma og oplever et astmaanfald, der ikke lindres med din anfaldsmedicin.
Ring 1818 uden for lægens åbningstid
Du kan ringe til Lægevagten i Region Sjælland:
- når du brug for akuthjælp og din egen læge har lukket.
- når du har brug for vejledning eller råd om sygdom og sundhed.
Ring 1-1-2, hvis du:
- Får et astmaanfald, der ikke hurtigt klinger af, og hvis der fortsat er åndenød i hvile.
- Ikke er i bedring efter 20 minutter.
Opdateret i december 2025
Indhold fra Akutberedskabet, Region Hovedstaden.
Regionalt tilpasset af Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland.
Opdateret fredag den 5. dec. 2025