Gå til indhold

Højt blodtryk

​Forhøjet blodtryk er almindeligt og behøver ikke altid akut behandling, særligt hvis du ikke har andre symptomer. Læs hvornår du skal søge lægehjælp.
Information ikon

Gode råd

Hvis du ikke er i behandling:

  • Drik rigeligt væske: Hold dig hydreret og undgå koffein og alkohol, da det kan påvirke blodtrykket.
  • Undgå stress: Slap af og forsøg at reducere stress, da højt blodtryk ofte påvirkes af mentale faktorer.
  • Bevægelse: Bevæg dig moderat, men undgå anstrengende fysisk aktivitet, hvis du er bekymret for dit blodtryk.
  • Brug evt. blodtryksapparat: Hvis du har et blodtryksapparat, kan du måle dit blodtryk morgen og aften flere gange med 5-15 minutters mellemrum. Mål det over flere dage, så du kan få en idé om eventuelle mønstre.
  • Vejrtrækning: Skab rolige omgivelser og fokusér på dybe, rolige vejrtrækninger, da det ofte kan hjælpe til at sænke blodtrykket i akutte situationer.

Ring til din egen læge kl. 8-16 hvis du:

  • Har gentagne høje blodtryksmålinger over 160/100 mmHg og gerne vil have vejledning.
  • Samtidig har gener som svimmelhed, træthed eller hjertebanken, som ikke går væk ved hvile.
  • Har symptomer, du ikke har oplevet før, og det vækker bekymring.

Ved pludseligt forhøjet blodtryk uden andre symptomer, kan du oftest tage det roligt og vente til næste hverdag for at drøfte det med din egen læge. 

Ring 1818 uden for lægens åbningstid

Du kan ringe til Lægevagten i Region Sjælland:

  • når du brug for akuthjælp og din egen læge har lukket.
  • når du har brug for vejledning eller råd om sygdom og sundhed.

Ring 1-1-2, hvis du:

  • Får pludselige og intense brystsmerter eller åndenød.
  • Oplever svær hovedpine, der føles anderledes eller kraftigere end normalt og er ledsaget af forvirring, taleproblemer eller synsforstyrrelser.

Disse symptomer kan være tegn på en akut tilstand, der kræver hurtig vurdering.​

Opdateret i december 2025

Indhold fra Akutberedskabet, Region Hovedstaden.
Regionalt tilpasset af Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland.