Gå til indhold

Ondt i halsen hos børn

Hvad kan du gøre, hvis dit barn har ondt i halsen? Hvad skal du være særlig opmærksom på?

Råd og vejledning i filmen fra Børnelægernes Børnetips

​Filmen fra Børnelægernes Børnetips giver enkle råd og vejledning til, hvordan du skal holde øje med dit barn, hvad du kan gøre for at lette dit barns gener, og hvornår du skal ringe til din egen læge, vagtlæge eller akuttelefon.

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

De fleste børn oplever at få ondt i halsen. Det skyldes ofte en halsbetændelse. Ondt i halsen kan komme sammen med feber, hoste, dårlig ånde og ondt i muskler og led. Der kan også være hævede og ømme kirtler på siden af halsen.

De fleste halsbetændelser skyldes virus og skal ikke behandles med antibiotika, men går over af sig selv i løbet af 3 til 7 dage.

Information ikon

Gode råd

  • Masser af væske: Sørg for dit barn får rigeligt at drikke.
  • Mad og drikke: Giv mad og drikke, der er nemt for barnet at synke – fx lun the eller kold is.
  • Brug evt. håndkøbsmedicin: Giv gerne paracetamol (f.eks. panodil® junior, pinex®, arax® junior eller pamol®), til at lindre smerterne. Følg anvisningen på pakken.

Ring til din egen læge kl. 8-16 hvis dit barn:

  • Savler meget og har meget svært ved at synke.
  • Har svært ved at åbne munden.
  • Ikke drikker ret meget, og der går flere timer end normalt, hvor dit barn ikke tisser.
  • Ser ud som om, det arbejder meget for at trække vejret.
  • Er slapt og træt.
  • Har haft synkesmerter og feber i mere end 3 dage uden af få det bedre.

Eller hvis du bare synes, det går den forkerte vej, selvom du har prøvet rådene i denne vejledning.

Ring 1818 uden for lægens åbningstid

Du kan ringe til Lægevagten i Region Sjælland:

  • når du brug for akuthjælp og din egen læge har lukket.
  • når du har brug for vejledning eller råd om sygdom og sundhed.

Mere information

Læs de vigtigste råd om ondt i halsen på Børnelægernes Børnetips​

Opdateret i december 2025

Indhold fra Akutberedskabet, Region Hovedstaden.
Regionalt tilpasset af Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland.