Her har Region Sjælland sat aftryk

Der er lige nu indsat 5 faste busruter, som morgen og eftermiddag kører fra Hovedstadsområdet og Køge til områder som Odsherred, Kalundborg og Lolland-Falster. 

Formålet er at gøre det mere attraktivt at arbejde i de dele af regionen, hvor der i dag er mangel på læger og sundhedspersonale, og hvor behovet for behandling er størst. Busserne fungerer som rullende kontorer med bord, strøm og internet, så medarbejderne kan arbejde under transporten og få en mere effektiv arbejdsdag. 

Samlet set er ordningen et vigtigt skridt i arbejdet med at sikre bedre rekruttering, fastholdelse og en mere lige adgang til sundhedsydelser på tværs af Region Sjælland.

Find flere informationer om busordningen

Et af de vigtigste resultater med onlineklinikken er, at det er blevet muligt for patienterne at få en lægetid hurtigt. Samtidig viser erfaringerne, at behandlingen online fungerer lige så godt som fysisk fremmøde, ligesom behovet for at tilknytte vikarer er reduceret væsentligt i kraft af fastansættelsen af speciallægerne i ordningen. 

Onlineklinikken gør det også muligt at bruge lægernes tid bedre, fordi de kan hjælpe flere patienter på tværs af området. Det giver mere sammenhængende forløb og en mere enkel kontakt mellem patient og behandler. 

Unge udgør en stor del af de daglige passagerer, men deltager sjældent i traditionelle møder, så Region Sjælland testede i stedet digitale møder, hvor de unge kunne logge på direkte fra deres uddannelsesinstitution, komme med konkrete input om transportens udfordringer – de fremhævede her især rejsen til uddannelse, tryghed og aften- og natbetjening. 

De unge oplevede, at de fik mulighed for at bidrage med deres meninger og blev inddraget i beslutningsprocesserne. Flere af de unge udtrykte, at møderne har inspireret til øget deltagelse og engagement i demokratiske processer.

De unges ideer og input blev efterfølgende brugt som grundlag for politiske prioriteringer i Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde.

Et af de tydeligste resultater er beslutningen om at indføre natbetjening på lokalbanerne Østbanen og Odsherredbanen i weekenderne. Et ønske som netop blev prioriteret højt af de unge deltagere, og som nu bliver til virkelighed fra sommeren 2026 med busser – og senere tog – for at forbedre mobilitet og ungdomsliv i regionen. 

Sådan kan kollektiv trafik understøtte unges adgang til uddannelse i regionen

Akutbilerne gør det muligt at vurdere og behandle borgere direkte i deres eget hjem, ofte uden behov for indlæggelse. Region Sjælland var den første region i landet til at indføre denne form for indsats. Over halvdelen af de borgere, der får besøg af en akutbil, kan færdigbehandles på stedet og undgår dermed en tur på hospitalet.

Indsatsen bidrager til mere sammenhængende patientforløb, bedre udnyttelse af hospitalernes kapacitet og øget tryghed for borgerne. Samlet set viser indsatsen, hvordan nye arbejdsgange og mobile løsninger kan styrke kvaliteten i sundhedsvæsenet og pege frem mod fremtidens nære og fleksible sundhedstilbud.

Klinikken er etableret i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Sjælland og Psykiatrien, og den har til formål at skabe et samlet og sammenhængende behandlingsforløb for en kompleks patientgruppe. Behandlingen er tværfaglig og kombinerer psykiatrisk og somatisk indsats, så patienten møder én samlet klinisk tilgang frem for adskilte systemer.  

Indsatsen er fleksibel og opsøgende og kan foregå som både ambulante besøg og hjemmebesøg afhængigt af patientens behov. Den integrerede tilgang har en tydelig positiv effekt på patienternes sundhedstilstand i form af bl.a. forbedrede blodsukketal, mens de er i behandling i klinikken. 

Fusionsklinikken, som åbnede i 2020, er den eneste af sin art i Danmark. Den er et godt eksempel på, hvordan tæt samarbejde og integration af specialer kan skabe mere sammenhængende og effektiv behandling i sundhedsvæsenet. 

Sådan hjælper fusionsklinikken patienterne

Hjemmeindlæggelsespladserne har eksisteret i Holbæk siden december 2025. Det har foreløbigt primært drejet sig om patienter med infektioner - for eksempel lungebetændelse og urinvejsbetændelse som tidligere lå indlagt på en sengestue i stedet for i egen dagligstue.  

Patienterne måler eksempelvis selv blodtryk, puls, iltmætning og temperatur og indtaster værdierne i et særligt område i app’en Min Sundhedsplatform. Derudover skal patienterne hver morgen udfylde et spørgeskema om for eksempel søvn, afføring, smerter osv. 

Hver dag er der kontakt via video eller telefon til en læge og/eller en sygeplejerske. Derudover kan patienterne altid få fat i en sygeplejerske enten via en anmodning i Min Sundhedsplatform eller ved at ringe. 

Regionsrådet i Region Sjælland har allerede sat 3,5 millioner kroner af til, at regionens øvrige hospitaler – Sjællands Universitetshospital og Midt- og Vestsjællands Hospital - i løbet af 2026 kan tilbyde patienter hjemmeindlæggelser. Tanken er, at løsningen kan udbredes i Region Østdanmark.

PFAS-testcenteret er en legeplads for fagfolk, fordi det ligger på en grund, hvor PFAS-forurening i dag håndteres og dermed muliggør test og udvikling af løsninger. Det er med sit afsæt i fortidens synder blevet et springbræt til fremtidens løsninger inden for forståelsen og håndtering af PFAS-forurenede grunde. Et eksempel herpå er demonstrationen af rensning af PFAS-forurenet jord. Dét og andre projekter styrker allerede i dag samarbejdet i den kommende Region Østdanmark.

Potentialet for PFAS-testcenteret er stort, fordi det fungerer som samlingspunkt for deling og indhentning af viden, hvilket øger efterspørgslen på at benytte centerets faciliteter. Derfor er der høj aktivitet på PFAS-testcenteret, og bl.a. NATO har udtrykt interesse for at indgå i et samarbejde med PFAS-testcenteret i årene, der kommer.

PFAS-testcenteret er et eksempel på, hvordan regionsrådet i Region Sjælland har prioriteret indsatsen mod miljøforurening, vidensopbygning og udvikling af praktiske løsninger på komplekse samfundsudfordringer. Gennem målrettede investeringer og strategiske partnerskaber har regionsrådet skabt rammerne for, at regionen kan tage et nationalt ansvar og samtidig styrke sin position inden for håndtering af PFAS-forurening.

PFAS-testcenteret drives af Region Sjælland i et stærkt samarbejde med Slagelse Kommune og Rednings- og SikkerhedsCenter. 

Læs mere om det nationale PFAS-testcenter, Former Korsør Fire Academy, på Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcers hjemmeside

Formålet med BASS er at styrke og fremtidssikre regionens sundhedsvæsen. Programmet tager afsæt i et behov for at håndtere en række komplekse udfordringer.  

BASS har som overordnet mål at sikre behandling af høj kvalitet tæt på borgerne og samtidig opbygge stærke faglige miljøer for medarbejderne. Programmet arbejder for at skabe lige adgang til specialiseret behandling uanset geografisk placering og for at udvikle et mere robust og sammenhængende sundhedsvæsen. 

En central tilgang i BASS er at samle speciallæger i stærkere faglige miljøer på udvalgte hospitaler, hvor de kan samarbejde, udvikle sig og sikre høj faglig kvalitet. Samtidig fastholdes nærheden til borgerne gennem lokale tilbud og digitale løsninger, så behandlingen fortsat er tilgængelig tæt på patientens hverdag.  

BASS sigter mod robustgørelse af specialerne, sådan at der skabes en balance, hvor høj kvalitet i patientbehandlingen går hånd i hånd med gode arbejdsvilkår og en effektiv organisering. Målet er løsninger, der både er holdbare på kort sigt og robuste nok til at modstå fremtidige forandringer.

Gennem styrket samarbejde på tværs af regionens akutsygehuse og en mere samlet organisering af specialerne bidrager BASS til at udvikle et sundhedsvæsen, der er både mere effektivt, mere sammenhængende og bedre rustet til fremtidens krav. Programmet er således et vigtigt skridt mod et bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor kvalitet, nærhed og stabil drift går hånd i hånd.

Læs mere om udviklingsprogrammet Bæredygtige akutsygehuse og specialer

Siden 2022 har regionen arbejdet med at styrke kvaliteten i behandlingen og forebygge unødige benamputationer gennem en systematisk og læringsbaseret tilgang. Arbejdet blev igangsat på baggrund af analyser, der viste betydelig variation i omfanget af amputationer på tværs af regioner, og som pegede på et behov for at styrke kvaliteten og sammenhængen i patientforløbene i Region Sjælland.

Indsatsen blev politisk prioriteret, idet det daværende Regionsråd traf beslutning om at iværksætte en samlet handleplan med fokus på tidlig opsporing, styrket behandling og mere sammenhængende patientforløb.

Arbejdet tog udgangspunkt i organisatorisk læring, hvor erfaringer fra konkrete patientforløb på tværs af sektorer blev anvendt aktivt til at forbedre praksis. Det gjaldt blandt andet samarbejde, arbejdsgange og kommunikation mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner, som blev styrket for at skabe mere sammenhængende patientforløb.

Et centralt mål var, at borgere i risikogrupper – for eksempel personer med diabetes eller kredsløbssygdomme – mødte sundhedsvæsenet i rette tid og modtog den rette indsats. Tidlig opsporing og koordineret multidisciplinær behandling var derfor i fokus.

Samtidig blev patienternes rolle styrket. Patienter inddrages i højere grad i deres eget forløb gennem bedre information, dialog og støtte til at træffe beslutninger om behandling. Derudover blev der tilbudt rådgivning og støtte både før og efter en eventuel amputation for at skabe større tryghed og sammenhæng.

Baggrunden for strategien er, at Region Sjælland er en region med stor afstand mellem byerne, mange øer og flere områder med langt til sundhedstilbuddene. Det betyder, at borgerne ikke har lige adgang til speciallægehjælp, og inden for enkelte specialer er borgerne nødt til at tage til andre regioner for at få behandling.

I 2024 afsatte Regionsrådet 14 millioner til formålet - i første omgang på de mest udfordrede områder: Patienter med ADHD, grå stær eller depression skulle have kortere ventetid og kortere afstand til en privatpraktiserende speciallæge i Region Sjælland. Dermed fokuserer strategien på at udbygge kapaciteten i de specialer, hvor ventetiden var størst (40 til 60 uger). I 2025 fortsatte kapacitetsudvidelsen med etablering af nye praksis inden for udvalgte specialer og geografiske områder i regionen. Og med budgetaftalen for 2026 prioriterede Regionsrådet midler til en yderligere udvidelse af speciallægeområdet.

Region Sjællands speciallægestrategi indfanger flere af sundhedsreformens ambitioner. Fra 2027 forventes bl.a. nye patientrettigheder og sammenlægningen med Region Hovedstaden at danne grundlag foren styrket udvikling af kapacitet, organisering og samarbejde på tværs af regionen.

Læs mere om Speciallægestrategi 2023

AI anvendes allerede som beslutningsstøtte i kræftbehandlingen. Ved at analysere data fra sundhedsregistre og patientforløb kan hospitalet blandt andet identificere patienter med forhøjet risiko for komplikationer i forbindelse med kirurgi. Det gør det muligt at målrette træning, ernæring og behandling før og efter operationen.

Erfaringerne fra behandlingen af tarmkræft viser lovende resultater. Patienterne oplever færre komplikationer og genindlæggelser, og de mest sårbare patienter får bedre støtte gennem hele forløbet. Samtidig bidrager AI til en mere effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer.

Sjællands Universitetshospital arbejder nu på at udbrede løsningerne til flere kræftområder, blandt andet lungekræft, hvor patientforløbene ofte er komplekse og involverer mange specialer. Her samler hospitalet kirurger, onkologer, lungemedicinere, anæstesilæger, fysioterapeuter og dataeksperter om fælles, individualiserede behandlingsforløb.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med de øvrige regioner og internationale partnere for at udvikle sikre og skalerbare AI-løsninger. Målet er at bevæge kræftbehandlingen fra standardiserede forløb til mere præcis og behovsstyret behandling.

Læs mere om AI og kræftbehandling på Center for Surgical Sciences hjemmeside (centerforsurgicalscience.dk)

Fremtidens Diabetesambulatorium er en indsats i samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland, som tilpasser behandlingsforløb til den enkelte patients behov. Ambulatorierne er med indsatsen gået væk fra standardbehandling, hvor alle patienter tilbydes samme forløb. I stedet triagerer ambulatorierne patienterne, så dem med størst behov tilbydes mest hjælp, mens patienter, der er selvhjulpne og velbehandlede, kun har et årligt planlagt besøg i ambulatoriet. Ved behov kan de med selvbook-funktion i MinSP vælge flere besøg. Funktionen er udviklet til indsatsen.

Patienterne tilbydes forløb med både fysiske møder, telefon- og videokonsultationer alt efter behov. 

Analyseinstituttet VIVE har evaluereret indsatsen og finder blandt andet, at patienterne er tilfredse med at få tilbudt forskellige behandlingsforløb.

Fremtidens Diabetesambulatorium er implementeret på alle diabetesambulatorier i Region Sjælland.  

Læs mere om Fremtidens Diabetesambulatorium hos Steno Diabetes Center Sjælland (stenosjaelland.dk)

Flere danskere overlever i dag kræft. Samtidig oplever op mod halvdelen af patienterne senfølger, som kan påvirke både fysisk, psykisk og social trivsel længe efter, at behandlingen er afsluttet.

I Klinik for Senfølger efter Kræft på Sjællands Universitetshospital får patienterne en samlet og tværfaglig vurdering af deres symptomer. Klinikken behandler blandt andet træthed, smerter, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og angst – ofte i tilfælde, hvor flere senfølger påvirker hinanden og gør hverdagen vanskelig.

Behandlingen tilrettelægges individuelt og kan omfatte medicinsk behandling, rådgivning, samtaleforløb og støtte til at håndtere hverdags- og arbejdsliv. Læger, sygeplejersker og terapeuter arbejder tæt sammen om at skabe den bedst mulige indsats for den enkelte patient.

Klinikken er et specialiseret tilbud til patienter med de mest komplekse senfølger og samarbejder tæt med praktiserende læger, kommuner og andre sundhedstilbud. Målet er, at flere patienter får den rette hjælp på det rette niveau – så tæt på hjemmet som muligt.

Sjællands Universitetshospital bidrager samtidig til forskning og udvikling på området gennem nationale samarbejder. Erfaringerne er med til at styrke indsatsen for senfølger og skabe mere ensartede tilbud til kræftoverlevere på tværs af landet.

Få hjælp til at behandle dine senfølger efter kræft (sjaellandsuniversitetshospital.dk)

Sjællands Universitetshospital har med sin forskningsstrategi valgt en borgernær tilgang til forskning. Målet er at skabe ny viden inden for de sygdomme og sundhedsudfordringer, som berører flest mennesker, og hvor der er størst potentiale for at forbedre patienternes liv og sundhed.

Strategien tager afsæt i Region Sjællands vision om mere forskning for borgerne og fokuserer blandt andet på folkesygdomme, forebyggelse, ulighed i sundhed, det nære sundhedsvæsen og anvendelsen af nye teknologier. Ambitionen er, at forskningen ikke blot skaber ny viden, men også bidrager til konkrete forbedringer i patientbehandlingen.

Et særligt kendetegn er den tætte kobling mellem forskning og klinisk praksis. Når forskningen udspringer af udfordringer, som patienter og sundhedspersonale møder i hverdagen, kan ny viden hurtigere omsættes til bedre behandling, mere sammenhængende patientforløb og højere kvalitet i sundhedsvæsenet.

Samtidig styrker hospitalet tværfaglige forskningsmiljøer, hvor forskere og klinikere samarbejder på tværs af specialer om komplekse problemstillinger. Det skaber bedre muligheder for at udvikle løsninger, der gavner flere patientgrupper og understøtter et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Der investeres også i talentudvikling, forskningsinfrastruktur og ny teknologi, så Region Sjælland fortsat kan tiltrække stærke forskningsmiljøer og omsætte innovation til værdi for patienter og borgere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospitals Forskningsstrategi (sjaellandsuniversitetshospital.dk)

En politisk besluttet omlægning fra mammografibusser til faste screeningssteder gør tilbud om brystkræftscreening mere tilgængeligt for kvinder i regionen  Med budgetaftalen for 2026 blev det samtidig besluttet at udvide tilbuddet, så der i alt kommer 12 faste screeningssteder geografisk fordelt over regionen, som tages i brug inden udgangen af 2026.

De faste screeningssteder har åbent året rundt. Det giver kvinderne større mulighed for selv at vælge en tid og et sted, der passer ind i hverdagen. Samtidig bliver indkaldelserne fremover knyttet til den enkelte kvinde frem for til, hvornår mammografibussen kommer til området. Omlægningen fra busser til faste steder giver kvinder med funktionsnedsættelser bedre og flere muligheder for at blive screenet.

Med omlægningen bliver Region Sjælland den region i landet med flest steder, hvor kvinder kan blive screenet for brystkræft. Det er et konkret resultat af et politisk ønske om mere nærhed og lighed i sundhed – og om at gøre det lettere for flere kvinder at få opdaget brystkræft i tide.

Se kortet over screeningklinikker (sjaellandsuniversitetshospital.dk)