Links automatisk: modul
Modulet "Links automatisk" skaber overblik for brugeren over de sider, der ligger under navigationssiden. Læs vejledningen til at bruge modulet.
Om modulet "Links automatisk"
“Links automatisk” er et modul, til brug på navigationssider.
Modulet viser automatisk alle de undersider, der ligger under den navigationsside, modulet er sat ind på. På den måde er "Links automatisk" med til at skabe overblik på siden, så brugeren nemmere kan finde det ønskede indhold.
OBS: Undersiderne skal være udgivet, før de bliver vist i “Links automatisk”-modulet.
Vejledning
- Gå ind på den navigationsside, du vil sætte modulet ind.
- Klik på “Tilføj indhold” under sektionen “Sideindhold”, og vælg “Links automatisk”-modulet.

- Giv din “Links automatisk”-boks en titel i feltet "Overskrift", der fortæller brugeren om emnet for boksens links.

- Tryk på "Gem og udgiv" i nederste højre hjørne, så link-boksen bliver vist på hjemmesiden.
For at sikre at navigationsmoduler nemt kan skelnes fra hinanden, kan det være nødvendigt at skifte farve på modulet.
Links automatisk vil som standard have temafarven fra den hjemmeside din side ligger på, men du kan skifte farven, hvis der eksempelvis er behov for at boksen adskiller sig visuelt fra resten af sidens indhold.
Skift farven:
- Brug feltet "Baggrundsfarve" til at skifte boksens baggrundsfarve til en anden end temafarven. Du skal angive hex koden på den farve som du ønsker modulet skal have.
Skal modulet eksempelvis være hvidt skrives hex koden #FFFFFF ind i feltet "Baggrundsfarve". - Modulets overskrift har en fast farve, så du skal sikre dig at den tydeligt kan læses på den baggrundsfarve du vælger.
Opdateret onsdag den 9. sep. 2026