Hvordan har jeg mulighed for at arbejde hjemmefra?
Arbejder du hjemmefra – se her hvordan du kan komme på vpn, mail mv.
- Mail og kalender på din telefon eller iPad, hvis du har sådan en. (Fungerer som hidtil)
- Webmail og kalender på din private pc, hvor pc’en skal have forbindelse til internettet. Adgang til webmail er på følgende link: https://outlook.regionsjaelland.dk
- Sundhedsplatformen på din private pc. Din pc skal have forbindelse til internettet, og have Citrix Workspace app’en installeret. Login til Citrix på følgende link: ctx.regionsjaelland.dk
- Outlook kan du starte fra din arbejds-pc, efter at du har sørget for internetforbindelse.
- Fuld adgang til Outlook, fildrev, SharePoint og alle systemer, kan opnås ved at starte VPN via GlobalProtect programmet. Dette er nærmere beskrevet nedenfor.
Du skal være tilmeldt 2-faktorgodkendelse:
For at beskytte mod uretmæssig adgang fra uvedkommende, skal du tilmeldes det som kaldes 2-faktorgodkendelse, eller MFA.
- Du kan tilmelde dig selv til 2-faktorgodkendelse, når du er på en arbejds-pc på din arbejdsplads. Åbn IT Serviceportalen på din pc’s skrivebord og søg efter ”opret adgang til VPN”.
- Du kan få internetadgang fra din arbejds-pc på flere måder:
- For at kunne tilslutte til regionens systemer fra en arbejds-pc du har taget med, skal du stadig sørge for at den har en internetforbindelse.
- Hvis du er hjemme, skal du bruge din egen hjemme-internet forbindelse. Kontakt din internet-udbyder hvis du er i tvivl.
- Hvis du er på rejse (hotel eller lignende) kan du spørge husværten om der findes mulighed for trådløst internet hvor du er. Du kan også undersøge om du kan bruge internet-deling fra din mobiltelefon; husk at tjekke hvilke grænser og priser der er på data hos din mobil-udbyder.
- Hvis du har en udekørende funktion, hvor du skal tilslutte til systemerne fra mange steder, kan du få et SIM-kort til din bærbare pc. Det giver mulighed for at tilslutte mobilt internet direkte fra pc’en.
VPN forbindelse:
- Med VPN (Virtuelt Privat Netværk) kan du få adgang til alle arbejdsressourcer på en regions-pc som har internetforbindelse. VPN kræver, at du har en regions-pc med hjem, som er fuld opdateret, og du har kontrolleret, at du kan logge på inden du tog den med hjem.
- Region Sjælland anvender programmet GlobalProtect til at tilslutte til VPN. Det er installeret på alle regionens pc’er som standard.
- Kontroller om din pc har GlobalProtect installeret: Klik på Start knappen i nederste venstre hjørne og skriv på tastaturet: Global
- Hvis programmet er installeret dukker det op som søgeresultat, og du kan åbne det.
- Hvis din PC mangler GlobalProtect eller andre opdateringer, kan du få den opdateret ved at køre ud til nærmeste regions-lokation. Det kan være et sygehus eller Regionshuset. Det behøver ikke være din egen arbejdsplads. Du behøver ikke gå indenfor, normalt kan det trådløse netværk nå ud på parkeringspladsen og du kan opdatere din PC bare ved at åbne den og vente cirka 15 minutter. Der ligger vejledninger i GlobalProtect og AnyConnect i PDF dokument her.
Brug for hjælp?
Hvis du har brug for hjælp, kontakt IT Servicedesk inden for normal åbningstid på 56515555
Opdateret mandag den 22. maj 2023