
Mød en studerende
Anna er 19 år. Hun læser til radiograf på Absalon i Næstved og har ad to omgange været i praktik på Nykøbing Falster Sygehus.
Mød os i den kliniske del af uddannelsen
Uddannelsen til radiograf er en professionsbacheloruddannelse, der varer 3½ år. Uddannelsen er en kombination af undervisning på dit uddannelsessted (fx Absalon professionshøjskole) og perioder i klinisk praktik på en afdeling på et af Region Sjællands sygehuse.
Det kliniske uddannelsesforløb er en stor del af uddannelsen. Du lærer at udføre skanninger, gennemlysning, nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi i praksis. De kliniske forløb er tilrettelagt så du hele tiden bygger videre på den teoretiske viden og anvender denne i praksis.
Når du er i klinik i Region Sjælland, inviteres du med i vores tværprofessionelle samarbejde. Du møder erfarne kolleger og vejledere, der sammen med dig vil sikre, at du lærer arbejdsgangene og arbejder med lærerige og udviklende opgaver, som du kan bruge i dit videre arbejdsliv.
Læs mere om uddannelsen og find det nærmeste uddannelsessted her: Radiograf | UddannelsesGuiden

Her kan du komme i klinik i løbet af din uddannelse
Læs mere om hvordan det er at være i klinik på de enkelte sygehuse i Region Sjælland.
Opdateret onsdag den 11. feb. 2026