
Mød en studerende
Nicoline er 24 år. Hun læser til ergoterapeut på 5. semester på Professionshøjskolen i Næstved, og har været i praktik på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Mød os i den kliniske del af uddannelsen
Uddannelsen til ergoterapeut varer 3½ år og er en kombination af undervisning på dit uddannelsessted (fx Absalon professionshøjskole) og perioder i klinisk uddannelse på et af Region Sjællands sygehuse eller andre relevante steder.
20 % af uddannelsen foregår i klinisk praktik. Du får derfor meget praktisk træning i selv at udføre opgaver i klinikken.
I den kliniske del møder du patienter med mange forskellige problemstillinger. Du lærer om de forskellige undersøgelser og behandlingsmuligheder, samt om de arbejdsgange og opgaver, der knytter sig til patientforløbene – både før, under og efter.
Når du er i klinik i Region Sjælland, inviteres du med i vores tværprofessionelle samarbejde. Du møder erfarne kolleger og vejledere, der sammen med dig vil sikre, at du arbejder med lærerige og udviklende opgaver, som du kan bruge i dit videre arbejdsliv.
Læs mere om uddannelsen og find det nærmeste uddannelsessted her: Ergoterapeut | UddannelsesGuiden

Her kan du komme i klinik i løbet af din uddannelse
Læs mere om hvordan det er at være i klinik på de enkelte sygehuse i Region Sjælland.
Næstved, Ringsted og Slagelse Sygehuse
Psykiatrien (mangler link)
Opdateret onsdag den 11. feb. 2026