
Mød en elev
Judit er 27 år. Hun er ambulancebehandler-elev, stationeret i Ringsted, med skoleforløb i Hillerød – og er lige nu i gang med en 30 ugers praktikperiode.
Mød os i den praktiske del af uddannelsen
Ambulancebehandleruddannelsen er en erhvervsuddannelse, der tager 3 år og 7 måneder. Inden du starter din ambulancebehandleruddannelse, skal du have gennemført grundforløbet på erhvervsskolen i Hillerød eller Esbjerg. Længden af grundforløbet varierer mellem 10 uger og 1 år.
Uddannelsen veksler mellem teori og praktikperioder på din læreplads. Vælger du Region Sjælland som læreplads afvikles praktikken hhv. som tjeneste via ambulancekørsel og praktikophold på sygehuset. Du bliver tilknyttet en vejleder og et hold på en ambulancebase og vil i løbet af uddannelsen være ude i praktik i ca. 2 år.
Når du er i praktik på ambulancebasen, er du med, når teamet rykker ud til mennesker, der er kommet til skade eller bliver pludseligt syge.
Du får stor viden om anatomi, fysiologi og sygdomme og træner de forskellige typer af nødhjælp, du har lært om på uddannelsen.
Du er med, når der udføres redningsarbejde og behandling på ulykkesstedet og i ambulancen, og du lærer at transportere syge eller tilskadekomne mennesker hurtigt og sikkert til sygehuset.
Derudover lærer du at skabe tryghed samt at møde og kommunikere med dine patienter og deres pårørende i øjenhøjde.
Læs mere om uddannelsen og find det nærmeste uddannelsessted her: Ambulancebehandler | UddannelsesGuiden

Her kan du komme i praktik i løbet af din uddannelse
Som ambulancebehandlerelev bliver du ansat i Ambulance Sjælland, Præhospitalt Center, og får elevløn under hele uddannelsen. Læs mere om optagelsesprøve, adgangskrav mm. her: Bliv ambulancebehandlerelev i Region Sjælland - Region Sjælland - Vi er til for dig
Derudover vil du undervejs komme i praktik på de enkelte sygehuse, disse praktikker kan du læse mere om her:
Næstved, Ringsted og Slagelse Sygehuse
Psykiatrien (mangler link)
Opdateret onsdag den 11. feb. 2026