Mød en elev
Daniel er 36 år og næsten i mål med en kontoruddannelse i offentlig administration. Til august er det officielt, men indtil da har Region Sjælland stadig forældremyndigheden over ham.
Mød os i den praktiske del af uddannelsen
Kontoruddannelsen i offentlig administration er en toårig erhvervsuddannelse, hvor du lærer alt det vigtige om, hvordan en stor organisation fungerer. Uddannelsen består af et grundforløb, der tages på en erhvervsskole fx ZBC i Slagelse (varer 20 eller 40 uger), samt et hovedforløb. I hovedforløbet er der 15 ugers skoleophold, og resten af tiden er du elev i Region Sjælland, hvor du prøver kræfter med dagligdagens opgaver og udfordringer.
I løbet af din ansættelse arbejder du sammen med forskellige afdelinger og udvikler dig både fagligt og personligt. Du får mulighed for at prøve kræfter med mange spændende fagområder i organisationen – fx HR, økonomi, digitalisering, indkøb, udvikling mm.
Som elev i Region Sjælland bliver du en vigtig del af et stærkt fællesskab. Du får løbende vejledning fra erfarne kolleger og vejledere, der sammen med dig vil sikre, at du arbejder med lærerige og udviklende opgaver, som du kan bruge i dit videre arbejdsliv.
Læs mere om uddannelsen og find det nærmeste uddannelsessted her: Offentlig administration

Her kan du blive elev i Region Sjælland
Når du er i gang med din uddannelse, har du mulighed for at blive elev i regionshusets tværgående centre.
Alle elevpladser bliver annonceret på vores jobportal under jobtypen ’Elever og lærlinge’. Du finder jobportalen på vores hjemmeside: Find ledige stillinger - Region Sjælland - Vi er til for dig
Opdateret onsdag den 11. feb. 2026