Gå til indhold

Inspiration til onboarding aktiviteter

Find inspiration og gode råd til aktiviteter, du kan benytte i din onboarding af elever og studerende.

Social belonging

For mange elever og studerende kan overgangen fra skole til klinik være svær, og det bliver ofte nemmere, hvis man er forberedt på, hvad man går ind til, og hører andres erfaringer. 

Formålet er at sætte nogen tanker i gang i underbevidstheden. Aktiviteten kræver derfor ikke nogen opfølgning.

De studerende/eleverne kan udføre aktiviteten på en computer eller deres telefon, og det tager 30-45 min. at gennemføre øvelsen.

Du finder en vejledning samt direkte link til aktiviteterne nedenfor.

(I løbet af efteråret 2026 bliver aktiviteten udviklet til flere faggrupper.)

 

Læringsplakat 

Læringsplakaterne er udviklet, så elev/studerende kan se, hvilke uddannelsesmål der er gældende for den pågældende praktikperiode og det aktuelle semester.

De giver et hurtigt overblik over praktikperiodens mål, det forventede niveau, og hvordan målene kan komme til udtryk i den konkrete kliniske praksis.

De kan dermed benyttes som et visuelt og praksisnært redskab for både elev/studerende og vejledere. 

(Under udvikling - Første sæt plakater til hhv. det medicinske og psykiatriske speciale lanceres i løbet af efteråret 2026)

 

Gør arbejdsdage til uddannelsesdage (GATU) 

GATU-kortet indeholder otte spørgsmål, der guider igennem to korte samtaler om hhv. læringsmål for dagen og evaluering af dagen.

Kortet kan anvendes dagligt i en samtale mellem studerende/elev og vejleder eller som Peer-learning. Kortet kan bl.a. bruges som værktøj til at starte en dialog om forventninger, feedback og kompetenceudvikling.  

 

Gode råd og inspiration til andre aktiviteter

Kontakt

Adresse

Region Sjælland

Koncern HR

Udvikling og Uddannelse, grunduddannelse

Alléen 15

4180 Sorø