Gå til indhold

Pulje til ekstraordinære situationer og udviklingsprojekter

Se kontaktoplysninger
Puljen gør det muligt at søge midler i 2026 til at afhjælpe særlige situationer, som udfordrer lægedækningen i områder med svag lægedækning. Der er løbende ansøgningsfrist, og ansøgninger behandles i takt med, at de modtages.

Eksempler på ”særlige situationer” kan fx være:

•    Pludselig og længerevarende sygdom i klinikken.

•    Behov for ekstraordinære tiltag for at fastholde eksisterende lægedækning i udsatte områder.

•    Lukning af anden klinik i lokalområdet, der gør at tilbageværende klinikker skal varetage flere patienter.

•    Udfordringer ved overdragelse af klinik ved eksisterende ejers pensionering.

•    Lokalemæssige udfordringer i forhold til at understøtte en mere bæredygtig drift af klinik.

•    Andre ekstraordinære forhold, der efter en konkret vurdering påvirker lægedækningen væsentligt.

Dialog om jeres behov

Listen er ikke udtømmende. Interesserede opfordres til at kontakte Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland til dialog om klinikkens situation og mulige løsninger. 

Regionen kan hjælpe med sparring og bistand i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning.

Målgruppe

For at kunne modtage midler fra puljen skal lægerne drive praksis i en af følgende kommuner: Kalundborg, Næstved, Guldborgsund, Odsherred, Slagelse, Vordingborg, Lolland, Greve og Stevns.

Tilskudsramme

Det maksimale støttebeløb pr. praksis er 250.000 kr.

Ansøgning

Der er løbende ansøgningsfrist, og ansøgninger behandles i takt med, at de modtages.

Spørgsmål og svar om puljen og ansøgning

Kontakt

Etableringsteam for almen praksis

56 51 92 22

dnsv@regionsjaelland.dk