Gå til indhold

Fremtidens Ambulatorium – fælles indsats på tværs af regioner

Se kontaktoplysninger
Region Sjælland og Region Hovedstaden har besluttet at samle kræfterne i arbejdet med udvikling af ambulatoriefunktionerne.

De to tidligere indsatser – Behovsbestemt ambulatorie i Region Sjælland og Fremtidens Ambulatorium i Region Hovedstaden – videreføres nu som én fælles regional indsats under navnet Fremtidens Ambulatorium.

Formålet med sammenlægningen er at sikre en fælles koordineret udvikling og fremdrift af både de sundhedsfaglige og digitale processer, så patienter og personale oplever større sammenhæng og kvalitet i ambulatorieforløbene – uanset hvilken region de befinder sig i.

Fælles retning – fælles plan

Over tid har indsatserne i de to regioner, udviklet sig til at være stort set identiske i både formål og indhold, og det har skabt et solidt grundlag for at samle dem i én fælles indsats. Der har været stor gensidig motivation og engagement fra begge regioner i arbejdet med at finde fælles løsninger på de forskelle, der har eksisteret mellem de to indsatser.

Specialernes deltagelse vil blive planlagt og prioriteret på tværs af regionerne, så der sikres en fælles fremdrift og koordinering.

Specialer i gang og på vej

Flere specialer har allerede været en del af arbejdet, hvor nogle er gennemført, andre er i gang og nogle er planlagt til at indgå i nær fremtid.

Fremover er Fremtidens Ambulatorium ikke længere organisatorisk forankret i BASS programmet, men arbejder for et bredere udsnit af specialer med henblik på at skabe et mere bæredygtigt og sammenhængende sundhedsvæsen – med fokus på kvalitet, nærhed og lighed i sundhedstilbuddene.

Kontakt

Adresse

Bæredygtige akutsygehuse og specialer

Sundhedsstrategisk Planlægning

Alléen 15

4180 Sorø