Gå til indhold

Implementeringsstyregruppen i BASS er i fuld gang

Se kontaktoplysninger
Som en central del af Region Sjællands udviklingsprogram Bæredygtige akutsygehuse og specialer (BASS) er der nedsat en implementeringsstyregruppe.

Programmet befinder sig aktuelt i en kliniknær og praksisorienteret fase, og implementeringsstyregruppen skal sikre, at de strategiske ambitioner omsættes til konkrete og bæredygtige løsninger – hurtigt og effektivt.

BASS-programmet har siden 2023 arbejdet målrettet med at gøre intern medicinske specialer i Region Sjælland mere robuste. I foråret 2025 trådte programmet ind i en ny fase med fokus på implementering, og beslutningskraft tæt på klinikken. Implementeringsstyregruppen er etableret for at understøtte netop dette formål.

 

Billede af mennesker omring et bord

En gruppe med bredt mandat og stærk faglighed

For at sikre fremdrift og sammenhæng i implementeringen er der nedsat en gruppe med bredt mandat og stærk faglighed.

Implementeringsstyregruppen består af specialeejere, implementeringsansvarlige og konceptejere fra tværgående centre som HR, Økonomi og Digitalisering (læs om rollerne i BASS i den introducerende miniguide). Gruppen mødes regelmæssigt og fungerer som et centralt forum for koordination, videndeling og fælles problemløsning på tværs af specialer og sygehuse.

Møderne giver mulighed for at drøfte både strategiske og praktiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med implementeringen af styrkepositioner og populationsansvar. Der arbejdes med organisatoriske modeller, samarbejdsformer og understøttende projekter, som skal sikre fremdrift og sammenhæng i programmet. Gruppen bidrager samtidig til at identificere tværgående potentialer og dele erfaringer, som kan styrke implementeringen i kommende specialer.

Dermed bidrager gruppen aktivt til at skabe et fælles fundament for udvikling og sikre, at løsningerne fungerer i praksis.

Bæredygtighed i praksis

Implementeringsstyregruppens arbejde tager afsæt i BASS-programmets helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed. Det betyder, at både faglig kvalitet, personalemæssige aspekter og den organisatoriske struktur tænkes sammen, når nye løsninger udvikles og implementeres. Gruppen arbejder med løsninger der er ensartede og af høj kvalitet, samtidig med at arbejdspladserne skal være attraktive og stabile – og ressourcerne anvendes effektivt. Alt sammen i tråd med BASS-programmets vision.

Ved at bringe forskellige perspektiver og erfaringer i spil, sikrer styregruppen, at de løsninger, der udvikles, ikke kun fungerer i praksis, men også er robuste nok til at holde i længden. Bæredygtighed handler her ikke om én enkelt indsats, men om at skabe balance mellem det kliniske, det menneskelige og det organisatoriske – til gavn for både patienter og medarbejdere.

Læs mere og følg med

Du kan læse mere om BASS-programmet og følge udviklingen.

Kontakt

Adresse

Bæredygtige akutsygehuse og specialer

Sundhedsstrategisk Planlægning

Alléen 15

4180 Sorø