Gå til indhold

Tid samme dag

En undersøgelse af et koncept for tidsbestilling.
Yngre kvinde hos lægen
Yngre kvinde hos lægen

De praktiserende læger arbejder hele tiden på at optimere deres praksis og flere arbejder med at organisere tidsbestillingen, så ventetiden på at få en tid til en konsultation bliver så kort som muligt. Til større tilfredsstillende for både patienter og praksispersonale. Det er baggrunden for at indføre koncepterne "Tid samme dag" eller "Tid samme uge".

”Tid samme dag" er et koncept, hvor patienterne er garanteret en tid samme dag, som de bestiller den. Dette gælder dog kun for almindelige konsultationer. Til gengæld kan du ikke booke en tid ud i fremtiden.

"Tid samme uge" er et koncept, hvor patienterne er garanteret en tid inden for samme uge, hvis de ringer de tre første dage i ugen. Garantien gælder ikke, hvis de ringer torsdag eller fredag. Her vil de så vidt muligt blive tilbudt en tid inden for samme uge. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, bliver de bedt om at ringe den følgende uge og bestille en tid.

Fordelen ved de to koncepter er, at der ikke opbygges nogen venteliste.

Koncepterne anvendes ikke i forbindelse med f.eks. graviditets- og børneundersøgelser, større attester, samtaleterapi og i forbindelse med kronikerkontroller.

Interviewundersøgelse

Region Sjælland gennemførte i 2017/2018 på opfordring fra de praktiserende læger en interviewundersøgelse af, hvordan de praktiserende læger og praksispersonalet oplever indførelse af et af de to koncepter. I undersøgelsen er der fokus på, hvordan patienterne har taget imod det, men også på deres oplevelse af, om indførelsen af nyt koncept kan og bliver anvendt af alle patientgrupper. I undersøgelsen er der også fokus på patienternes socioøkonomiske forhold, og hvilken rolle de spiller.
På baggrund af den rapport, der blev udarbejdet, er der udarbejdet en artikel til Månedsskrift for Almen Praksis, der udkom i november 2018.

Du kan læse hele rapporten her.

Kontakt

Adresse

Region Sjælland

Det Nære Sundhedsvæsen

Alléen 15

4180 Sorø

Ring til os

Tlf. 57 87 57 87

Tlf. 57 87 57 87