Forskningsprojekter
Forskningsprojekterne iværksat under Tidlig Opsporing af Kræft har til formål at etablere ny viden om, hvad der kan understøtte at kræft og anden alvorlig fysisk sygdom opdages, diagnosticeres og behandles i tide. Programmet videreformidler den viden, som undersøgelser og forskning har genereret, og omsætter den i de indsatser, der udvikles under programmet, og som implementeres i tæt samarbejde med almen praksis og kommuner.
Postdoc forskningsprojekt ved Benedickte Møller Kristensen.
Kræft er en sjælden sygdom i almen praksis, da en praktiserende læge ser 8-12 nye kræfttilfælde om året. Derimod er kropslige tegn, der kan være symptomer på kræft, meget hyppig i almen praksis. Lægens diagnostiske udfordring består således i at afgøre, hvornår alment forekommende kropslige tegn og fornemmelser, såsom træthed, vægttab og appetitløshed, skal rejse lægens mistanke om kræft, og hvornår de skal betragtes som udtryk for normale kropslige udtryk og fornemmelser.
Introduktion til forskningsprojektet
Forskningsartikler:
Cancer Entangled: Anticipation, Acceleration, and the Danish State - Google Bøger
GPs’ use of gut feelings when assessing cancer risk: a qualitative study in UK primary care
Informationens ironi: Patienters frie adgang til sundhedsdata – artikel i Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 36: Sundhedens Etik, 2022.
Postdoc forskningsprojekt ved Tine Laurine Johansen
Artiklen neden for undersøger, hvordan læger samarbejder og forhandler viden med hinanden og med patienter i de tidlige faser af en udredning. Den ser på, hvordan disse vidensforhandlinger påvirker lægernes hverdag i klinikken. Sammen med de deltagende læger udforsker artiklen, hvordan det kan være en udfordrende proces, når forskellige faglige forståelser mødes, hvilket i sidste ende kan have konsekvenser for patienterne.
Ph.d. forskningsprojekt ved Jakob Aabling.
Afhandlingen neden for undersøger, hvordan forskellige diskurser og måder at tale om sundhed på påvirker, hvad der kan siges og gøres i relation til mænds sundhed. Den ser både på myndighedernes beskrivelser af mænds sundhed og på mænds egne oplevelser af sundhed, sygdom og mødet med sundhedsvæsenet og hvordan disse to perspektiver påvirker hinanden.
Ph.d. forskningsprojekt ved Christina Sadolin Damhus.
Studiet undersøger, hvad der sker med patienter, som bliver henvist til et diagnostisk center på grund af uspecifikke symptomer, der kan være tegn på kræft. Forskerne følger hele forløbet fra henvisning til endelig afklaring. Denne viden er vigtig for at kunne planlægge og organisere udredningsforløb mere effektivt i fremtiden.
Artiklerne herunder omhandler studiet.
Kontakt
Adresse
Region Sjælland
Det Nære Sundhedsvæsen
Alléen 15
4180 Sorø
Ring til os
Opdateret onsdag den 4. mar. 2026