Træning og Sundhed
Forskningsprojektet ESCAPE er et tværeuropæisk forskningsprojekt, finansieret af EU som del af ”Horizon2020” Programmet.
Projektet har som mål at forbedre livskvalitet for patienter med hjertesvigt, særligt fokuseret på hjertesvigtspatienter med to eller flere samtidige kroniske sygdomme (også kaldet multisygdom), hvis mentale trivsel er påvirket.
Ældre hjertesvigtspatienter med to eller flere samtidige sygdomme oplever en øget sygdomsbyrde. Der er mange aftaler at forholde sig til og, for flere, meget medicin at skulle bekymre sig om. Vi ved, at pårørende til hjertesvigtspatienter ofte involverer sig i håndteringen af diverse sygdomme og aftaler for at støtte og hjælpe patienten. Det spreder ringe i vores samfund, hvor bekymringer og hospitalsaftaler ikke nøjes med at fylde hos primær-patienten, men også hos de pårørende og i sidste ende, i hele samfundet. De pårørende kan i nogle tilfælde ende med et ”fritidsarbejde”, som plejekoordinator.
Derfor vil ESCAPE undersøge, om en fast tilknyttet sundhedsprofessionel kan bidrage til, at hjertesvigtspatienter og deres pårørende får bedre livskvalitet, mindre sygdomsbyrde samt en bedre og mere sammenhængende behandling. Den faste sundhedsprofessionelle samarbejder med patientens egen læge og koordinerer med et hold af speciallæger. Med udgangspunkt i patientens behov og præferencer vil den faste sundhedsprofessionelle bruge en ePlatform til at skabe en individualiseret behandling.
ESCAPE foregår i 6 deltagerlande på tværs af Europa: Danmark, Tyskland, Irland, Litauen, Ungarn og Italien og det forventes, at der på tværs af disse lande vil blive inkluderet 450 mennesker med hjertesvigt i projektet, de 300 i et randomiseret studie, der undersøger effekten af indsatsen i tillæg til vanlig behandling.
Kontakt projektforsker Søren T. Skou
This project has received funding from the European Union’s
Horizon 2020 research and innovation programme under
grant agreement no. 945377 (ESCAPE).
MOBILIZE – Bedre sundhed for mennesker med multisygdom, gennem individualiseret trænings- og uddannelsesprogram (Engelsk: Improving health in people with multiple chronic conditions through personalized exercise therapy and self-management – a randomized controlled trial)
Multisygdom (to eller flere samtidige kroniske sygdomme hos en person) påvirker millioner af mennesker på verdensplan og anskues som den vigtigste udfordring for sundhedssystemet i de kommende år pga. de store personlige og samfundsmæssige konsekvenser, det medfører.
I forskning og fra sundhedsvæsenets side fokuseres der ofte kun på én sygdom ad gangen, og behandlingstilbud er derfor ofte udviklede til enkeltsygdomme i stedet for at tage udgangspunkt i det hele menneske. Det vil det EU-støttede MOBILIZE-projekt lave om på.
MOBILIZE undersøger i et lodtrækningsstudie, om et 12-ugers individualiseret trænings- og uddannelsesprogram giver bedre effekt i tillæg til sædvanlig behandling hos patienter med minimum to kroniske sygdomme (knæ- eller hofteartrose, KOL, hjertesygdom (hjertesvigt eller iskæmisk hjertesygdom), forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, depression). Studiet vil bidrage med ny viden om, hvilken behandlingsform, der er den bedste.
Denne viden er vigtig, så vi i fremtiden kan tilbyde den mest hensigtsmæssige behandling til den store og voksende gruppe af multisyge.
Kontakt projektforskerne bag MOBILIZE.
MOBILIZE-projektet er finansieret af the European Research Council (ERC) gennem EU’s Horizon 2020 forskning- og innovationsprogram (grant agreement No 801790)
Kroniske sygdomme, såsom smerter i lænden, slidgigt (artrose) i knæ eller hofte, hjertesygdomme, depression, forhøjet blodtryk, type-2 diabetes og angst ses tit sammen i en kombination, særligt hos multisyge mennesker. Det medfører en større sygdomsbyrde.
Fysisk aktivitet har vist sig at være en effektiv behandling af kroniske sygdomme og anbefales til de fleste med multisygdom, da det kan hjælpe med at symptombehandle. Vi ved dog, at få mennesker med kroniske sygdomme lever op til anbefalingerne for fysisk aktivitet.
Digitale sundhedsløsninger, eksempelvis apps, er af WHO foreslået som en løsning, og har også vist sig at være godt til egen-omsorg og selv-håndtering.
Markedet for digitale sundhedsløsninger er dog stort, og udviklingen går hurtig- derfor undersøger dette projekt digitale sundhedsløsninger, der støtter til fysisk aktivitet. Projektet ser særligt på mennesker med multisygdom.
Projektets fulde titel er E-baseret træning og dets effekt hos mennesker med Multipel Sclerose (MS) (The effects of e-based physical exercise in patients with multiple sclerosis and the role of immune aging and comorbidity.)
Dette projekt undersøger om e-baserede sundhedsløsninger, som tekniske værktøjer der genoptræner hjernen, kan understøtte integrationen af hjemmebaseret træning og fysisk aktivitet i hverdagslivet, hos mennesker med MS.
MS er en autoimmun sygdom, som nedbryder dele af nervecellerne. Det betyder, at kroppens nerver ikke taler ordentligt sammen og det medfører en række symptomer. I Danmark har vi en høj forekomst af patienter med MS, sammenlignet med andre lande.
Det særlige for Danmark er, at sent-forekommende MS er steget i befolkningen. Det betyder, at en ældre del af befolkningen diagnosticeres med MS, og ofte har disse mennesker allerede én eller flere kroniske sygdomme inden MS-diagnosen. En blanding af sent-forekommende MS, multisygdom samt effekten og sikkerheden af sen-startende behandling medfører en forhøjet dødelighed.
Træning og fysisk aktivitet er en effektiv og sikker behandling for 26 kroniske sygdomme, herunder MS. Men, livet med MS kan for nogle patienter være meget udmattende og lysten til fysisk aktivitet kan være lav. Det er svært at integrere fysisk aktivitet ind i et allerede presset hverdagsliv.
Projektet spørger derfor: er der effekt for patienter med MS, hvis de dyrker hjemmebaseret træning og fysisk aktivitet i tillæg til deres almene behandling målt overfor patienter med MS, som alene modtager deres almene behandling.
Selv-håndtering og fysisk aktivitet i hverdagslivet for mennesker med type-2 diabetes (Integrating diabetes self-management and physical activities into everyday life among people living with type 2 diabetes) er et projekt, der undersøger hvordan indarbejdelsen af selv-håndtering og fysisk aktivitet i hverdagen for patienter med type-2 diabetes kan være et nyttigt tillæg i behandlingen af sygdommen.
Type-2 diabetes sætter sit tydelig præg på livskvaliteten hos de mennesker, der lever med sygdommen. Fysisk aktivitet og træning, sund diæt og medicin er kendte måder at behandle sygdommen på. Alligevel er mange mennesker med type-2 diabetes ikke aktive nok, og har også udfordringer med at lave bæredygtige ændringer i deres hverdagsliv.
Projektet undersøger om, vi ved at integrere selv-håndtering og gøre fysisk aktivitet og træning mere meningsfuldt for mennesker med type-2 diabetes kan styrke og understøtte de allerede eksisterende behandlingsmuligheder. Og, om disse i så fald skal være en fast tilføjelse til behandlingen af type-2 diabetes.
Implementering af evidensbaseret åndedrætstræning til gavn for patienter med astma i Region Sjælland. (Implementation of evidence-based Breathing Retraining for Patients with Asthma in Region Zealand - EmBRAiZ)
300.000 mennesker i Danmark lever med astma. Det er en almindelig og kronisk sygdom, som har betydning for patienternes livskvalitet. Astma behandles oftest med medicin, alligevel oplever 50% af patienterne, at symptomerne bliver ved.
Nye forskningsresultater peger på, at patienter med astma kan opnå forbedret livskvalitet gennem åndedrætstræning. Træningen styres af en fysioterapeut og er sikker og accepteret af patienterne. Alligevel tilbydes åndedrætstræning ikke som almindelig behandling i Danmark.
Forskningsprojektet EmBRAiZ undersøger, hvordan åndedrætstræning til astmapatienter kan implementeres og kvalitetssikres i klinikken.
Det er påvist at fysisk aktivitet kan bruges som behandling til mindst 26 forskellige kroniske sygdomme. Det har desuden også vist sig at være en sikker og effektiv behandlingsform til mennesker der lider af flere kroniske sygdomme på samme tid – i daglig tale kaldet ’multisyge’.
Eksisterende forskning i fysisk aktivitet og kronisk sygdom dog overvejende centreret sig om enkeltstående kroniske sygdomme og man ved derfor ganske lidt om det generelle fysiske aktivitetsniveau blandt multisyge. De få studier der findes på området har indtil videre indikeret at det fysiske aktivitetsniveau blandt multisyge generelt er lavt.
Fysisk aktivitet hos multisyge (Physical activity in multimorbidity) er et projekt, der ved brug af data fra Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS) afdækker det fysiske aktivitetsniveau blandt voksne multisyge. Udover at beskrive det aktivitetsniveauet undersøger projektet også om antallet og typen af sygdomme har betydning for aktivitetsniveauet.
Denne kortlægning skal bidrage med viden om omfanget af fysisk (in)aktivitet blandt denne voksende målgruppe – viden der skal anvendes til at udvikle og målrette interventioner til multisyge voksne baseret på træning og patientuddannelse.
Optimeret genoptræning af ældre patienter efter hoftefraktur med tegn på kognitiv svækkelse (Optimized rehabilitation of older adults with hip fracture and signs of cognitive impairment – the ENHANCE project).
Hoftefraktur er et livsændrende traume, som ofte fører til tab af funktion, forøget afhængighed af andre samt øget dødelighed. Ældre mennesker med kognitiv svækkelse, der oplever en hoftefraktur oplever langt værre konsekvenser end patienter med hoftefraktur uden kognitiv svækkelse.
Dette projekt undersøger hvad der tilbydes af testning og træning i landets kommuner, og på baggrund af dette vil projektet udvikle og evaluere om et 12 ugers struktureret træningsprogram efter udskrivelse fra sygehus til patienter med hoftefraktur og kognitiv svækkelse er mere effektivt i forbedring af deltagernes funktion sammenlignet med dem som modtager vanlig behandling.
Projektet fulde titel på engelsk Physical activity behaviors and the feasibility of an online physical exercise intervention in individuals with diabetes.
Projektet undersøger om en e-baseret træningsindsats til mennesker med diabetes, i kombination med et online forum, hvor deltagerne kan tale og søge støtte hos hinanden- et slags virtuelt omklædningsrum- kan hjælpe til at vedligeholde fysisk aktivitet i hverdagslivet hos mennesker med type-2 diabetes.
Projektet dykker desuden ned i at undersøge døgnrytmen hos mennesker med diabetes, med et særligt fokus på deres deltagelse i fysisk aktivitet. Derudover har projektet undersøgt og beskrevet intensiteten, frekvensen og de daglige mønstre samt determinanter for fysisk aktivitet blandt mennesker med diabetes.
Projektet the Hip Booster Trial undersøger effekten af to forskellige 12 ugers træningsprogrammer målrettet mennesker med slidgigt (artrose) i hoften.
Projektet er et lodtrækningsstudie, der involverer 160 patienter fra hele Danmark.
I tillæg til effekten af de to forskellige 12 ugers træningsprogrammer undersøger projektet også, om såkaldte booster-sessioner, hvor deltagerne kaldes ind efter en rum tid og igen modtager en times superviseret træning, kan vedligeholde effekten af træningsprogrammet.
Projektets engelske titel er: Early screening of post-traumatic neck pain after accidents- A clinical prediction tool with biomarkers to predict chronic post-traumatic neck pain.
Posttraumatiske nakkesmerter er en af de mest almindelige skader efter en trafikulykke. Med skaden kommer en stor menneskelig og samfundsmæssige byrde, da en stor andel af patienter med nakkesmerter aldrig kommer sig helt over ulykken. I 2010 blev det beregnet, at posttraumatiske nakkesmerter efter trafikulykker koster det danske samfund 14 mia. DKK i direkte og indirekte udgifter relateret til skaderne.
Dette projekt vil derfor undersøge, hvilke biomarkører der kan hjælpe med at forudsige om en patient, der har været involveret i et trafikuheld, har større risiko for at udvikle posttraumatiske nakkesmerter. Det vil tillade behandlerne at sætte tidligere ind overfor netop denne type skade.
Projektets engelske titel er: MSK+: A personalised App to maintain and further improve physical and mental health after rehabilitation for people with musculoskeletal conditions and comorbidity.
Langt de fleste mennesker med muskel og skeletlidelser (MSK) har flere samtidige sygdomme; det der kaldes multisygdom. Patienter med multisygdom har større risiko for at blive indlagt på hospitalet, få bivirkninger ved krydsning af diverse medicin og de er også i større risiko for tidlig død.
Rehabiliteringsprogrammer til mennesker med muskelskeletlidelser omfatter ofte både træning og patientuddannelse. Det er godt, men de er samtidig langvarige og omfattende, og bliver derfor ofte for omkostningstunge i drift. Programmerne forsøges også i kortere udgaver, men disse har en begrænset langsigtet effekt.
Mobile applikationer (Apps) har potentiale til at hjælpe patienterne med at håndtere deres helbred, men lige nu findes der ikke en app henvendt til mennesker med muskelskeletlidelser.
Projektet MSK+ vil derfor forsøge at (sam-)udvikle en bæredygtig app, der henvender sig til mennesker med muskelskeletlidelser. App'en skal hjælpe sine brugere med at fastholde deres rehabiliteringsprogram over længere tid, til det punkt, hvor det bliver en fast del af deres hverdag.
Tværsektorielle videomøder (Cross-sectoral Virtual-4-Meeting to improve coordinated care for frail older people with multimorbidity 2022-2025) er et forskningsprojekt støttet af Novo Nordisk Fonden og Region Sjælland.
V4M undersøger, hvordan samarbejdet mellem patientens egen læge, patient, pårørende, sundhedsprofessionelle fra sygehus og kommune kan styrkes gennem fælles deltagelse i videomøder på tværs af sektorer.
Projektet arbejder målrettet med komplekse multisyge patienter, dvs. mennesker med to eller flere kroniske sygdomme på samme tid.
Ved at bringe de fire parter sammen om at planlægge patientens indlæggelses og udskrivelsesforløb, er forventningen at det giver bedre sammenhænge i patientens forløb på tværs af specialer og sektorer.
Desuden undersøger vi tværsektorielle videomøders betydning for behov for ny indlæggelse, kontakt mellem de sundhedsprofessionelle, og mængden af akut kontakt: mellem sundhedspersonale (kommunalt og sygehus) samt mellem patient og sundhedsvæsen.
På grund af projektets størrelse indeholder V4M flere delprojekter, der beskrives herunder og kaldes V4M efterfulgt af delprojektets titel.
VELCRO - tVærsEktorielLe CiRkulære videOmøder er et delprojekt i V4M.
Projektet omhandler udvikling, afprøvning, test og evaluering af et e-læringsprogram, der skal forberede sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende til at deltage i tværsektorielle videomøder.
Målet er, at alle der deltager i videomøderne forberedes bedst muligt.
Professionshøjskolen Absalon indgår i projektet.
Kvalitet i videomøder er et delprojekt i V4M. Projektets engelske titel er User Perspectives on Cross-Sectoral Video Meetings for Patients with Multimorbidity.
Dette delprojekt undersøger brugerperspektivet på kontakten mellem og til pårørende og sundhedsprofessionelle.
Projekts mål er at inkludere brugererfaringer fra videomøder, for på den måde at kunne videreudvikle på videomødernes kvalitet.
Projektet er et samarbejde med Videncenter for National Velfærd.
Kontakt leder af forskningsprojektet Ditte Høgsgaard og Helle Wentzer
C-Care er et delprojekt i projektet V4M.
Projektet har fokus på koordinering på tværs af sektorer. Derfor undersøger projektet om den dialogiske kommunikationsmodel kaldet Circle Care (C-Care) kan bruges til at sikre sammenhæng i patientforløb på tværs af specialer og sektorer.
C-Care-modellen prioriterer patientens perspektiv og fremmer åben dialog mellem patient og sundhedsprofessionelle. Målet er at udvikle, teste og evaluere en dialogisk kommunikationsmodel, der kan understøtte tværsektoriel koordinering og samarbejde.
Kontakt leder af forskningsprojektet Ditte Høgsgaard eller seniorforsker Heidi Myglegård Andersen
Lær mere om virtuelle 4-partsmøder
Kontakt
Adresse
Slagelse Sygehus
Forskningsenheden PROgrez
Fælledvej 2C, 1. sal
4200 Slagelse
Ring til os
Telefonen er lukket i weekenden.
Tlf. 29 65 20 32
Tlf. 29 65 20 32Skriv til os
Opdateret tirsdag den 2. apr. 2024