Gå til indhold

Nærmeste leder er vigtigste kilde til information

Lederen er medarbejdernes vigtigste kilde til informationer. 5 indsatser kan gøre en stor forskel for medarbejderne og din organisation.

Den norske forsker Mirha Sunagic gennemgik i 2020 alle de eksisterende undersøgelser af lederkommunikationens betydning. Hun sammenfattede og konkluderede, at effektiv lederkommunikation har en helt afgørende indflydelse på medarbejdernes engagement og produktivitet.

  1. Klar kommunikation fra ledere øger medarbejdernes forståelse for virksomhedens mål og strategier.
  2. Regelmæssig og åben kommunikation fra ledelsen fremmer tillid og transparens i organisationen.
  3. Ledere, der er gode til at lytte og give feedback, opnår bedre resultater med deres teams.
  4. Effektiv lederkommunikation bidrager til at reducere misforståelser og konflikter på arbejdspladsen.
  5. Medarbejdere, der oplever god kommunikation fra deres ledere, rapporterer højere jobtilfredshed og motivation.

Ekspert i strategisk kommunikation Anne Katrine Lund har i grafikken samlet et overblik over en række af de gevinster, som god lederkommunikation kan bidrage til. Nederst i grafikken står ’Social License to Operate’, som understreger betydningen, at god lederkommunikation styrker omdømme og tillid til, at vi løser kerneopgaven.

Anne Katrine Lund står bl.a. bag uddannelsen Rådgiver! Nu! og udviklingen af Kommunikationsspejlet, der er et evalueringsværktøj til at styrke lederkommunikationen i samarbejde med en professionel kommunikationsrådgiver.

Ledelsesudvikling og podcast om ledelse i uvished og kompleksitet

Koncern HR arbejder løbende med nye tilbud til ledere og ledelsesudvikling. Her er både kurser og forskellige brugbare værktøjer, der kan inspirere og give ny viden

Her finder I også en podcast-serie på 6 afsnit til at inspirere og give nye spændende vinkler på lederrollen. Udover ny viden indenfor ledelse, vil du få hverdagseksempler fra kolleger, der gør noget anderledes for at lykkes.

Episode 6 handler særligt om ledelse i uvished og kompleksitet. Om ledere, der hele tiden skal kunne navigere i forandringer, uforudsigelighed og bevægelse.

Under disse vilkår er det vanskeligt at analysere og planlægge, og det betyder, at man ofte må finde nye metoder, tilgange og veje - især som leder.

Lyt til Region Sjællands podcast om bl.a. ’ Ledelse i uvished og kompleksitet’

Find her Koncern HR’s mange tilbud til ledere

Kommunikationsplan for intern kommunikation

Når ledere hele tiden skal kommunikere med medarbejderne og kunne svare på spørgsmål om for eksempel kommende forandringer, er det afgørende at have adgang til viden og være opdateret.

Derfor har Koncern Ledelse og Kommunikation lavet en kommunikationsplan for intern kommunikation, som skal sikre et stærkt fokus på at understøtte jer med opdateret viden.

Her er styrkede tiltag med blandt andet dialogmøder, ledermails og videoer med koncernlederne en del af initiativerne. Planen vil løbende blive opdateret.

Kommunikationsplan for intern kommunikation 2025

Fælles principper for kommunikation

Vi ved, hvor vigtige ord er, og hvor hurtigt der skabes narrativer. I en proces med mange forandringer og i mødet med nye kolleger, bliver det endnu mere vigtigt, at vi er respektfulde og imødekommende overfor hinanden.

Det gælder også den retorik, vi bruger i skrift og tale Derfor er der udarbejdet nogle principper for, hvordan vi med fordel kan kommunikere om dannelsen af Region Østdanmark.

Se principperne her