Næste skridt i sundhedsreformen: Kommissorier for delprogrammer er klar

De 6 delprogrammer
Siden aftalen om sundhedsreformen blev indgået i november 2024, har Region Sjælland arbejdet målrettet på at omsætte de politiske visioner til konkret virkelighed.
Et vigtigt skridt i denne proces er nu nået: Kommissorierne for de seks centrale delprogrammer, der skal føre reformen ud i livet, er færdige.
- Kommissorierne markerer en vigtig milepæl. Nu er vi godt i gang, vi har fundamentet på plads, og vi har en fælles struktur for, hvordan vi realiserer reformen. Det handler om at skabe fremdrift med overblik, og netop det giver kommissorierne os, siger regionsdirektør Mette Touborg og fremhæver, at kommissorierne både fungerer som styringsværktøjer og som fælles pejlemærker:
- De skaber sammenhæng på tværs af organisationen og sikrer, at vi arbejder i samme retning - både internt og i samarbejdet med Region Hovedstaden. Men selvom vi gør os umage for at få alt med og høre medarbejderne, så er vi også bevidste om, at ting kan overses i første omgang. Så er vi klar til at samle op senere. Med mange øjne på reduce-rer vi risikoen for, at det sker, siger Mette Touborg.
Kompasset for reformarbejdets videre skridt
De seks delprogrammer spænder fra organisatorisk sammenlægning og politisk struktur til sundhedsplanlægning, psykiatri, praksissektor og det nære sundhedsvæsen. Hver især har de en selvstændig rolle – men tilsammen skaber de fundamentet for den nye Region Østdan-mark.
- Implementeringen af sundhedsreformen er ikke noget, der først skal sættes i gang nu - den er allerede godt i gang. Rundt omkring i organisationen arbejdes der intensivt med at omsætte reformens mål til praksis, fortæller Lisbeth Iversen, leder af Reformsekretariatet i Region Sjælland:
- Kommissorierne er et centralt værktøj i det arbejde, og vi har lagt stor vægt på, at de skal være anvendelige, forståelige og dynamiske. Helt fra begyndelsen har vi haft fokus på at sikre både fremdrift og tæt koordinering.
Alle delprogrammer er udarbejdet og koordineret i samarbejde med Region Hovedstaden. Det er afgørende, fordi løsningerne skal gælde i én samlet region - Region Østdanmark - fra 1. januar 2027. Her får sundhedsområdet et nyt politisk og organisatorisk udgangspunkt, hvor borgerne skal opleve lige adgang og høj kvalitet, uanset hvor i regionen de bor.
Fra struktur til handling
Med kommissorierne på plads kan de næste skridt i reformarbejdet sættes i gang med blandt andet konkrete projekter, udvikling af nye samarbejdsmodeller med kommuner og praksissektor samt etablering af de kommende sundhedsråd.
- Vi bygger videre på det, vi allerede gør, men nu med større klarhed og en ny, fælles retning, siger Mette Touborg:
- Det handler om at skabe en bæredygtig, sammenhængende og nær sundhedsindsats af høj kvalitet, som borgerne kan mærke fungerer.
Læs mere om kommissorierne og download dem herunder for at få et dybere indblik i delprogrammernes arbejde herunder formål, milepæle, organisatorisk opbygning og arbejdsdeling.
Overblik over de enkelte delprogrammer, trioledelser og kommisorium (Intranettet)
Reformarbejdet er i gang
Opdateret tirsdag den 20. maj 2025