Gå til indhold

Når personligheden bliver forstyrret

Hvordan hænger det sammen, at nogle mennesker oplever personlighedsmæssige udfordringer, der er så lidelsesfulde og forhindrende for et tilfredsstillende liv, at det kaldes en personlighedsforstyrrelse? Vær med denne aften og bliv klogere på emnet sammen med PsykInfo.

DATO
torsdag den 18. april 2024
TID
Kl. 19:00 - 21:30
STED
Store sal, Slagelse Bibliotek Stenstuegade 3 4200 Slagelse
Pris: Gratis deltagelse, men tilmelding nødvendig

Det er almenmenneskeligt at have personlighedsmæssige styrker og sårbarheder, som påvirker tilværelsen på godt og ondt. De fleste af os kan relatere til at have en personlighed, der sommetider udfordrer selvbilledet og hvordan man fungerer sammen med andre mennesker. Men hvordan hænger det sammen, at nogle mennesker oplever disse udfordringer så forstyrrende, at det kaldes en personlighedsforstyrrelse?
Dette arrangement sætter fokus på netop de personlighedsmæssige udfordringer, som bliver uhåndterbare, lidelsesfulde og forhindrer et tilfredsstillende liv. Vi får besøg af professor i psykologi, Bo Bach, der deler den nyeste viden om personlighedsforstyrrelser og hvordan vi kan forstå dem. EN AF OS ambassadør, Sofie, vil desuden fortælle om sin personlige recoveryproces.

ARRANGØRER:
Slagelse Bibliotekerne og PsykInfo Region Sjælland

Tilmeld dig her