Gå til indhold

Præhospitalt Center

Se kontaktoplysninger
I Præhospitalt Center sørger vi blandt andet for den akutte transport og behandling af patienter uden for sygehusene.

Om Præhospitalt Center

Præhospitalt Center er et selvstændigt virksomhedsområde i Region Sjælland med egen budgetramme. Det præhospitale område dækker som udgangspunkt regionens forpligtelser på sundhedsområdet uden for sygehusene. Det vil sige, at centeret står for drift af:

  • Ambulancer og patienttransportkøretøjer
  • Paramedicinerbemandede ambulancer
  • Paramedicinerbemandede akutbiler
  • AMK-lægebiler
  • Præ- og interhospitale transportenheder (PIT-bil)
  • Akutlægehelikoptere (i samarbejde med de 4 andre regioner i Danmark)
  • Lægevagtskørsel (i samarbejde med Det Nære Sundhedsvæsen)
  • AMK-Vagtcentral
  • Befordringsservice

Det er regionens AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering), der sender ambulancer og andre enheder ud til patienterne. Det sker ud fra en vurdering baseret på patientens symptomer. I de områder i regionen, hvor der er langt til sygehuse og behandling, har vi frivillige præhospitale ressourcer i form af nødbehandlere og 1-1-2-akuthjælpere.

Kørsel til og fra sygehuset

Udover den akutte behandling og transport af patienter i Region Sjælland, står vi også for den ikke-akutte patientkørsel til og fra sygehuset (befordring) og kørselsgodtgørelse. Patientkørsel til og fra sygehuset er et tilbud til de patienter, der ikke selv kan transportere sig til behandling på sygehuset på grund af helbredsmæssige årsager.

Du kan læse mere om kørsel til og fra sygehuset under Befordring

Ambulance Sjælland

Siden 1. februar 2024 kører vi selv ambulancerne i 2 af regionens 4 delområder under navnet Ambulance Sjælland. Falck kører fortsat ambulancerne i de 2 øvrige delområder. Det sker, fordi ambulancedriften i Region Sjælland har været i udbud.

 

Ledelsen i Præhospitalt Center

  • Præhospital direktør: Benny Jørgensen
    Email: bjer@regionsjaelland.dk
    Tlf.: 57 68 41 20 / 40 24 56 83
  • Lægefaglig vicedirektør: Lars Bredevang Andersen
  • AMK Vagtcentralchef: Brian Lindekilde Hansen
  • Ambulancechef: Karina Jensen
  • Administrationschef: Karina Mie Valaker
  • Befordringschef: Karen Drejer
  • Kvalitetschef: Bettina Grønvald Tomczyk

Årsrapport

Læs årsrapporten for 2023

Kontakt

Adresse

Præhospitalt Center

Ringstedgade 61, 13. etage

4700 Næstved

Se kort

Find vej på Næstved Sygehus

Ring til os

Mandag-torsdag: Kl. 8.00-15.30
Fredag: Kl. 8.00-15.00