Er du elev i 8., 9. eller 10. klasse og nysgerrig på sundhed og akutberedskab?

I praktikken får du lov til at kigge ind i det præhospitale arbejde og opleve, hvordan overblik, samarbejde og klare beslutninger hænger sammen i akutte situationer. Du prøver kræfter med hverdagen bag beredskabet og får fornemmelse af, hvordan mange fagligheder arbejder tæt sammen.
Det kan du glæde dig til
- Et unikt indblik i det præhospitale område
- Viden om kommunikation, koordinering og logistik, når noget er akut
- At være en del af et stærkt fællesskab, hvor man hjælper hinanden
- Tid og rum til at stille spørgsmål og blive klogere på dine interesser
Praktikken passer godt til dig, hvis du:
- Er nysgerrig på sundhed og samfundets beredskab
- Har lyst til at lære og være aktiv i forløbet
- Trives med at samarbejde med andre elever
- Møder op med engagement og åbenhed
Erhvervspraktikken varer tre dage, men kan give dig erfaringer, der rækker længere. Du får mulighed for at finde ud af, om en fremtid inden for det præhospitale område (med fokus på ambulancebehandlerfaget) kunne være noget for dig.
Tag stilling inden tilmelding
Det er ikke muligt at køre med i driften. Praktikken er i stedet organiseret som et samlet praktikforløb på et præhospitalt uddannelsescenter, hvor læring, tryghed og fællesskab er i fokus.
Vær opmærksom på, at der indgår øvelser, hvor man skal interagere fysisk med hinanden, fx lægge forbinding på hinanden eller yde hjerte-lungeredning på dukke. Derfor er det vigtigt, at den enkelte elev er parat og villig til dette.
Tidspunkt: Uge 47: Mandag den 16. november 2026 - onsdag den 18. november 2026.
Adresse: CUK, Selandia Park 8, 4100 Ringsted
Først-til-mølle-princippet gælder, og vi kan max tage imod 50 elever.
Deadline for tilmelding er: 9. oktober 2026 kl. 12.00 via mail: phc-kuba@regionsjaelland.dk
Oplysninger ved tilmelding:
- Elevens navn
- Klassetrin
- Skoleoplysninger
- Mail og telefonnummer på elev, pårørende samt UU-vejleder.

Praktisk info
Deltagere: Folkeskoleelever fra 8.9.10. klasse i kommuner i Region Sjælland (vi kan desværre ikke imødekomme andre alderstrin eller andre skole-/klasse-tilbud)
Sted: CUK, Selandia Park 8, 4100 Ringsted.
Mødetid: 09.00-14.00.
Forplejning: Der serveres morgenmad, frokost samt frugt/sødt i løbet af dagen (husk at nævne evt. allergener ved tilmelding til uge 47).
Forsikring: Det er vigtigt, at eleven har en ulykkesforsikring, enten privat eller igennem skolen.
Transport: Eleven skal selv kunne transportere sig til og fra CUK.
Praktisk tøj pga. praktiske øvelser.
Kontakt
Adresse
Præhospitalt Center
Kvalitet, Uddannelse og Beredskabsafdeling
Ringstedgade 61, 13. etage
4700 Næstved
Se kort
Find vej på Midt- og Vestsjællands Hospital, NæstvedRing til os
Opdateret mandag den 1. jun. 2026