Skip to content

Akuthjælp på mobilen

Se kontaktoplysninger
Med regionernes forskellige gratis akuthjælp-apps kan du hurtigt få overblik over dine muligheder for akuthjælp.

Med regionernes gratis akuthjælp-app kan du lynhurtigt få et overblik over akuthjælp i Danmark. App'en dækker samtlige skadestuer, akutmodtagelser, skadeklinikker med mere i Danmark.

App’en viser de akuttilbud, der er tættest på dig via gps-funktionen, og du kan finde adresser og åbningstider på skadestuer og akutmodtagelser, apoteker, tandlæge- og tandskadevagter og psykiatrisk hjælp.

App’en tilbyder dig rutevejledninger ved hjælp af Google Maps.

Ring direkte fra app'en

Der er også mulighed for at ringe direkte fra app'en til lægevagten, tandlæge- og tandskadevagten, kiropraktorvagten, psykiatrisk skadestue og vagtapotekerne.

Du kan også ringe til din egen læge ved hjælp af ring op-knappen på forsiden af app’en. Du skal blot indtaste kontaktoplysninger på din egen læge. Når oplysningerne er gemt, bliver knappen aktiv, og du kan nu ringe til din praktiserende læge ved at trykke på knappen.

Der kan være regionale variationer i omfanget af informationer.

Hvordan får jeg Akuthjælp app'en

App

Akuthjælp-app'en er gratis, og du kan hente den App Store eller Google Play:

Hent app’en til din iOS-enhed i App Store

Hent app’en til din Android-enhed i Google Play

SMS

Send teksten "hentapp akuthjælp" til 1272. Det koster almindelig​ sms-takst.

QR-kode

Du kan også hente den via følgende QR-kode:

Kontakt

Adresse

Lægevagtsekretariatet

Region Sjælland

Alléen 15

4180 Sorø

Åbningstider

Normal kontortid

Ring til os

Tlf. 93 56 90 72