Servicemål for ambulancekørsel i Region Sjælland
Servicemålene (også kaldet responstiden) bliver gjort op som tiden fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering) modtager en opgave om at sende en ambulance, og indtil ambulancen er fremme hos en akut syg patient eller en fødende kvinde.
Region Sjælland har fastsat følgende servicemål for ambulancetjenesten og den liggende patienttransport i regionen.
| Tidsinterval |
Servicemål Andel af opgaver fremme inden for tidsintervallet
|
| Kørsel A |
|
| ≤ 15 minutter |
90% |
| Kørsel B |
|
| ≤ 30 minutter |
91% |
| |
Servicemål |
| Kørsel C |
|
| Senest afleveret |
95% af alle afleveringsopgaver skal være afleveret senest ved ønsket afleveringstidspunkt |
| Kørsel D |
|
| Senest afleveret |
95% af alle afleveringsopgaver skal være afleveret senest ved ønsket afleveringstidspunkt |
Definitionen på hastegraderne er:
- Kørsel A: Muligt livs- eller førlighedstruende tilstande – ambulance med udrykning.
- Kørsel B: Hastende, men ikke livstruende – ambulance uden udrykning.
- Kørsel C: Ikke-hastende – ambulance uden udrykning.
- Kørsel D: Ikke-hastende – liggende kørsel i patienttransport.