Brystopereret: Øvelser til de første 2 uger
Efter operationen
Efter operationen, skal du følge disse råd:
- Bevæg dig så naturligt som muligt og brug din arm til dagligdagsaktiviteter.
- Det godt stramme, når du bevæger dig eller laver øvelser, men aldrig gøre ubehageligt ondt i arm og operationsområdet.
- Undgå støvsugning, gulvvask, tungt vasketøj og hårdt havearbejde i de første 2 uger.
- Gå ture dagligt, hvor du svinger afslappet med armene. I de første 2 uger bør du holde et tempo, hvor du kan tale undervejs.
- Cykelture kan genoptages stille og roligt uden for meget vægt på armene.
- Styrketræning med lav intensitet (vægt), gerne superviseret af en fysioterapeut, kan startes efter 2 uger og kan langsomt og gradvis opbygges over de følgende 4-12 uger efter operationen.
Uanset hvilken form for træning du skal i gang med, er det vigtigt, at du starter roligt og øger intensiteten gradvist. Det er vigtigt at du mærker efter, om det føles godt og ikke giver smerter.
Øvelser til de første 2 uger
I patientinformationen, som du finder link til nederst på siden, finde du en række øvelser.
Øvelserne skal du udføre 2 gange dagligt efter operationen. Du kan begynde dagen efter operationen. Øvelserne har fokus på generhvervelse af bevægelighed og funktion.
Har du fået fjernet lymfeknuder eller fået strålebehandling?
Hvis du har fået fjernet flere lymfeknuder og/eller fået strålebehandling, skal du være opmærksom på nedenstående:
- Spænding i armen eller brystet/vævet på brystkassen.
- Følelse af tyngde og/eller træthed i armen eller tyngde i brystet/vævet på brystkassen.
- Opståede hævelse i armen/brystet eller brystkassen, som muligvis falder i løbet af natten.
- Mærker og fordybninger i huden efter ringe, ure, eller BH eller udjævning af knoernes konturer.
Det kan være tegn på begyndende lymfødem.
Henvend dig til det ambulatorie du er tilknyttet, for at få en vurdering og en henvisning til en lymfødemfysioterapeut, som er en specialuddannet fysioterapeut på et af Region Sjællands Sygehuse.
Opdateret mandag den 2. jun. 2025