Mediearkiv: Billeder og dokumenter
Mediearkivets struktur
Strukturen i Umbracos mediearkiv skal overordnet set spejle strukturen på hjemmesiden.
Der vil altså være en mappe for hver hjemmeside, med undermapper, der matcher hjemmesiden struktur, på sektions-, kategori- og underkategoriniveau. Herudover kan hver mappe have en mappe til billeder og en mappe til dokumenter, hvis dette er relevant.
Hvis du kun redigerer enkelte hjemmesider, fx Holbæk sygehus' hjemmeside, vil du måske kun kunne se denne mappe i mediearkivet.
Strukturen i mediearkivet er altså ikke bygget op efter, hvem der ejer indhold, men i stedet efter hvor på sitet indholdet hører til.
Dette er for at sikre bedst muligt overblik, over indholdet på hjemmesiden, og hvor det kan findes, når der redigeres på siderne.
Eksempel:
- Sygehus X
- Afdeling X
- Billeder
- Dokumenter
- Sektion
- Billeder
- Dokumenter
- Afdeling X
Hvad må ligge i mediearkivet?
Mediearkivet er - trods navnet, ikke et arkiv. Mediearkivet er kun til billeder og dokumenter, du aktuelt bruger på din hjemmeside. Det vil sige: Billeder i mediearkivet skal vises på en side og der skal linkes til dokumenter. Du må derfor ikke uploade alle dine billeder til mediearkivet, hvis du kun skal bruge få af dem.
Tidligere versioner af et dokument skal ikke ligge i mediearkivet. Dokumenter, hvor der linkes til en nyere version, skal slettes. Gem dokumentet på eget drev ved behov.
Det er vigtigt at overholde reglerne, så der kun er aktuelt indhold i Umbraco. Samtidig gør flere arkiver, hvor der er ikke-aktuelle billeder i, det svært for dig at overskue dit mediearkiv. Det bliver et problem, hvis en deltager tilbagekalder sit samtykke og du skal kunne finde billedet igen. Hvis et samtykke bliver kaldt tilbage, skal du slette alle billeder knyttet op på det samtykke fra mediearkivet.
Opdateret torsdag den 18. dec. 2025