Gå til indhold

Video

Designguiden for video er udviklet for at give en retning, når der produceres videoer i Region Sjælland til interne og eksterne målgrupper.

Målet er at gøre det let at følge designlinjen og hjælpe med at sikre, at vores video-profil er professionel, indbydende og markant. I tråd med vores overordnede designguide og principper i Region Sjælland.

Formater og logo

Region Sjælland producerer video til forskellige kanaler og anvender formaterne:

  • 16:9 - Hjemmeside, intranet og infoskærme
  • 4:5 - Opslag på Facebook og LinkedIn
  • 9:16 - Facebook shorts

Region Sjællands logo indsættes som vandmærke i øverste højre hjørne, for at skabe genkendelighed og troværdighed.

Undertekster

Alle Region Sjællands videoer skal undertekstes, og skal derfor have tilknyttet en SRT-fil med tekst og tidskoder.

På Facebook Shorts, Intranettet og Infoskærme i regionen, skal underteksterne brændes ind i videoen. Du kan hente Premiere Pro Styles på linket herunder, eller lave underteksterne så baggrunden har rundede hjørner, 75 % gennemsigtighed og enten er sort (RGB 0 0 0) eller blå (RGB 0 133 161). Teksten skal være Verdana og hvid (RGB 255 255 255).

Undertekster

Navneskilt / Lower Third

Som præsentation af personer, der udtaler sig på video, anvendes nedenstående grafik med navn, titel og sted. Grafikken kan downloades som .mogrt til Premiere Pro.

Outro

Region Sjælland har to outrosekvenser, du kan vælge imellem. 

  1. Med transparant baggrund, hvor videoindholdet fortsat bliver vist i baggrunden.
  2. Med fuld blå baggrund, der overtager billedet. Anvendes på videoer, der ikke har materiale til den transparente afslutning.

Du kan hente versionerne til alle formater i .mov på linket herunder. Filerne vil kun kunne afspilles i Premiere Pro på din computer.

Tekstboks

Hvis der er behov for skriftligt indhold i videoerne, kan de indsættes i en stor eller lille tekstboks. Tekstboksen kan indsættes i højre eller venstre side, afhængigt af videoindholdet.

Overgang

I længere videoer, hvor det kan være relevant med en overgang mellem indholdet, anvendes Region Sjællands blå cirkler som overgang.

Overgangen kan hentes herunder i flere formater.