Ny samarbejdsaftale skal give bedre patientforløb i Region Østdanmark

Med sundhedsreformen og den kommende Region Østdanmark skal hospitalerne i endnu højere grad samarbejde for at sikre nok læger og kompetencer til de patienter, der har mest brug for det – og samtidig skal de se bredere på, hvordan regionens sundhedsfaglige ressourcer bliver udnyttet bedst.

Med en ny aftale sætter sygehusdirektør Ricco Norman Dyhr på Sjællands Universitetshospital og hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang på Rigshospitalet allerede nu retningen for et tættere samarbejde på en række kliniske specialer. 
Det er specialer, hvor Rigshospitalet er eneste hospital med ansvaret for de patienter i Region Hovedstaden, og hvor SUH tilsvarende er eneansvarlig i Region Sjælland.

Et kraftigt signal om retningen

-    Med den aftale sender vi et kraftigt signal til medarbejderne om, at det er den retning, vi skal gå. I stedet for at vente fem år på, at alt falder på plads med reform og Region Østdanmark, så kan vi lige så godt sætte bevægelsen i gang nu, siger Rasmus Møgelvang.

Og Ricco Dyhr supplerer:

-    Det er ret unikt, at vi nu har et ligestillet samarbejde om at finde fælles veje og særlige opgaver, som vi skal tage ansvar for på tværs af regionen. Sammen er vi ret komplette i hele det store spænd, der er behov for i et sundhedsvæsen - fra det højt specialiserede til de ydelser, som mange borgere har brug for tættere på, hvor de bor.

Samarbejdsaftalen fra efteråret omfatter i første omgang de kliniske specialer: Karkirurgi, hæmatologi, klinisk immunologi, øjenområdet og invasiv kardiologi, hvor afdelingerne skal arbejde tættere sammen om patienterne samlede forløb. Derudover samarbejder de to hospitaler allerede i et selvstændigt spor om at lægge de to afdelinger på tand-, mund- og kæbeområdet sammen pr. 1. januar 2027.

-    Afdelingerne er sat ret frie i det her. Tænk ud af boksen, prøv ting af – bare I holder jer indenfor hospitalsplaner og budgetter. Vi har ikke sat datoer med mål og succeskriterier, men vi forventer, at afdelingerne rykker på det her, og at vi løbende får status på, hvordan det går, siger Ricco Dyhr.

Forandringer tager tid

Frem mod 2027, hvor fusionen til Region Østdanmark er en realitet, er der tid til at lære hinanden at kende, være nysgerrige, tage på inspirationsbesøg, prøve ting af og stille og roligt styrke samarbejdskulturen mellem de to hospitaler både blandt medarbejdere, chefer og i hospitalsledelserne.

-    Starter vi med et mål og tænker, det sker i morgen, så misser vi hele det kulturbærende spor: At folk skal mødes, opbygge tillid og relationer, før de reelt kan samarbejde og udvikle ting sammen. Det tager bare tid, og det forstår vi godt, siger Rasmus Møgelvang.

-    Men det er stadig vigtigt, at vi sætter gang i den kulturelle forandring nu. Så får vi konkrete eksempler at tale om, og vi kan begynde at handle på det, siger Ricco Dyhr.

Det handler om kædeansvar

Ifølge Rasmus Møgelvang har reformen fokus på sundhedsvæsenet – og ikke på sygehusvæsenet. Det handler om det, der foregår nært på borgerne, og opgaven er klar:

-    Uanset hvem man er, hvor man bor og hvad man fejler, så skal man have lige adgang til sundhedsvæsenet. Og vi skal bruge lige tilpas med ressourcer til det, der er brug for.
Kædeansvar, gensidig afhængighed og samarbejde er afgørende for at kunne lykkes med den opgave. Kædeansvar handler om at tage ansvar for hele patientens forløb fra forebyggende indsatser til den afsluttende opfølgning:

-    Vi skal bryde siloer og sektorer ned og se mere helhedsorienteret på patienterne, siger Ricco Dyhr. 

Hvordan gør vi så det? 

-    Vi skal tro på, at den gensidige afhængighed er en styrke. Og stole på, vi har samme formål med gode patientforløb. Ingen opgave i sundhedsvæsenet kan løses af en enkelt. Vi er altid dybt afhængige af andre fagligheder og institutioner og kan kun lykkes ved at samarbejde. Og så må vi øve os.

Hovedfunktioner skal styrke akuthospitalerne

Det er en vigtig pointe for de to direktører, at intet hospital skal opbygge selvtilstrækkelige enheder, for så ødelægges incitamenterne for samarbejdet. Med reformen skal Rigshospitalet blive smallere og mere specialiseret og samtidig afgive dele af de store specialer til akuthospitalerne. 

-    Vi skal på sigt afgive hovedfunktionerne for at robustgøre vores kolleger på akuthospitalerne med bemanding og kompetencer.  Men det, der kun skal være et sted i Danmark, det skal være på Rigshospitalet, forklarer Rasmus Møgelvang og tilføjer:

-    På Rigshospitalet behandler vi kun de patienter, der kommer ind. Det er ikke nødvendigvis dem, der har mest behov for hjælp. Derfor er vi dybt afhængige af, at vores kolleger ude i landet finder og henviser patienter til os og omvendt, skal vi være let tilgængelige, når der er brug for det meget specialiserede.

Kommer I så også til at afgive en stor del af uddannelsesforløbene for lægerne?

-    Ja, og med uddannelsesforløbene følger også opgaver, budget og personaler.

Ricco Dyhr:

-    SUH vil stadig være specialiseret, men ikke i samme omfang som Rigshospitalet. Til gengæld vil vi være mere komplette med hovedfunktionerne og helt ud i det nære samarbejde i primærsektoren - og også helt ud i nogle af de områder, hvor udfordringerne er størst.

Svære valg for det fælles bedste

Selvom det er det rigtige at gøre, kan det stadig være vanskeligt at skulle afgive funktioner eller områder for det fælles bedste. Rasmus Møgelvang fortæller om en aktuel omstrukturering, der illustrerer den udvikling, vi ser ind i:

-    Vi har en meget stor neurologisk afdeling, som vi er meget glade for. Men der er ingen på Amager Hvidovre, og det er skævt. Der kommer 300 akutte patienter i døgnet, så de har brug for, der også er neurologiske kompetencer til at se de patienter, når behovet opstår. Så nu er vi ved at udskille hovedfunktioner for at kunne lave en neurologisk afdeling på Amager-Hvidovre Hospital. Det er supersvært, men supernødvendigt. Vi skal skabe nødvendigheden for det tætte samarbejde omkring den bedste måde at løse opgaverne.

Ricco Dyhr:

-    På den måde bliver vi gensidigt afhængige og forpligtede på hinanden. Hvis Rigshospitalet bliver en ø med det unikke i DK, så fungerer kædeansvaret jo ikke. Der skal være forbindelse og sammenhæng til den øvrige del af sundhedsvæsenet.

Drevet af patienternes behov

Sundhedsstyrelsen har defineret de specialer, der skal være på alle akuthospitaler. Men hvad skal der så være på Rigshospitalet?

-    Det vil f.eks. være specialer som hjernekirurgi, hjertekirurgi og lungekirurgi, som kun skal være et sted. Men vi vil stadig være dybt afhængige af et samarbejde, for vi skal jo kunne rekruttere medarbejdere fra andre hospitaler. Det er også vigtigt for SUH, at der er neurokirurgi på Rigshospitalet, siger Rasmus Møgelvang.

Vil personalet også skulle flytte sig?

-    Det her handler om at få mere ud af det kliniske samarbejde og vil være drevet af patienterne behov. Der vil sikkert også være medarbejdere, der med tiden må flytte sig eller skal arbejde flere steder, fordi det giver mening for patienterne. Men overordnet handler det mere om at flytte viden og muligheder end om at flytte mennesker. 

Ricco Dyhr nævner som eksempel de to hæmatologiske afdelinger, som allerede er gode til at samarbejde: 

-    Så siger vi: Fortsæt endelig, find de fælles veje, lav fælles retningslinjer og uddannelsesforløb, måske delestillinger. Alt muligt som giver god mening. Og de kan overveje, hvor vi skal hen til, siger Ricco Dyhr og fortsætter:

-    Vi får f.eks. en forpligtelse og et medansvar for, at Rigshospitalet altid har de højt specialiserede læger, de skal bruge til de unikke funktioner. Hvis hovedfunktionerne ikke er på Rigshospitalet, så skal Rasmus skaffe den uddannelse et andet sted. Og omvendt har vi brug for at have nogle af de højt specialiserede funktioner til at træne os i de funktioner, vi skal varetage, og som ikke nødvendigvis er helt de samme. Den vekselvirkning vil udvikle et stærkt fagligt fællesskab, som vil gavne alle – og dermed også patienterne.