”Den lille sten i skoen”: Martin Magelund vil insistere på forandring

Hvad synes du om den portefølje, du har fået?

Jeg synes, fordelingen af ansvar og opgaver får det bedste ud af os alle fire. Samtidig kan jeg se rigtig meget af mig selv i de områder, jeg har fået det primære ansvar for. Rollen som koncernens udviklingsprofil og forandringskatalysator passer mig godt – det ligger i min DNA at skubbe forandringer i gang, holde fast i dem og følge dem til dørs.

For mig handler det ikke om forandring for forandringens skyld, men om at sikre, at vi som organisation udvikler os – med blikket rettet stift på effekten for patienter og borgere. Jeg skal være den lille, gode sten i skoen – ikke en der gør rigtigt ondt, men en der gør det umuligt at gå videre uden lige at overveje tingene på en ny måde.

Vores opgaver hænger sammen, fordi verden hænger sammen. Det gælder fx beredskabet, som i dag berører alt fra IT, uddannelse, forsyning og kommunikation til de klassiske sundhedsfaglige funktioner. Vi skal have et klart fokus og en fælles retning, så vi ved, hvad vi vil, og hvad vi skal kunne. Og så skal vi turde insistere på de nødvendige ændringer – også når det kræver justeringer af det svære, fx investeringer eller lovgivning.

Og så er jeg rigtigt glad for fortsat at kunne være en del af arbejdet med de borgernære tilbud med mit kommende ansvar for det sociale område. Det er et område, der binder mange ting sammen på tværs af kommuner og region – og har gjort det i årtier. Der er meget bygge på og lære af for resten af sundhedsvæsenet.

Hvad vil du kaste dig over som det første?

Det er svært at udpege ét område, for mange processer er allerede i gang. Men et naturligt sted at fortsætte arbejdet er på data og AI området. Vi er i fuld gang med et østdansk samarbejde, som skal munde ud i en ny data og AI strategi. Den skal både styrke governance og sikre, at vi udnytter de muligheder, data giver os. Det arbejde skal vi bygge videre på med det samme. Vi er nået langt i de to regioner, men der er fortsat et stort potentiale, som vi skal have udløst.

Derudover vil jeg sikre, at arbejdet med udlevering af vederlagsfri medicin på private apoteker og hjemme hos borgerne bliver kørt helt i mål – også de lovgivningsmæssige aspekter.

Og så kommer jeg til at insistere på, at forskning og innovation også får en tydelig plads i reformen. Det er et område, der let kan komme under pres, når ressourcerne er knappe. Men forskning og innovation skal være en del af løsningerne på den omstilling, sundhedsvæsenet står i. Ellers kommer vi ingen vegne.

Og så glæder jeg mig til at være med til at bygge bro mellem de to regioner og til at kaste energi ind i at være med til at sikre, at sundhedsreformens intentioner reelt implementeres. Og lad mig gentage det, jeg har sagt mange gange: Der er mere der samler end skiller.

Hvad ser du som de vigtigste og største udfordringer ved de områder, du får ansvar for?

En af de største udfordringer bliver at holde fast i forskning og innovation, selv når ressourcerne er pressede. Der er en reel risiko for, at det område bliver skubbet til side, fordi det ikke nødvendigvis opfattes som driftsnært – men det er afgørende for, at vi kan udvikle os.

På regional udvikling får vi en smallere opgaveportefølje, hvor rammen bliver mindre, men forventningerne større. Her bliver kollektiv trafik et centralt tema. Det påvirker både borgernes hverdag, lighed i sundhed og adgangen til vores systemer. Det er et af de områder, vi meget hurtigt skal have analyseret og fundet løsninger på.

Beredskabet skal også løftes. Vi er godt i gang, men det skal op på en klinge, hvor det ikke længere er noget, man “gør ved siden af”, men en integreret del af kernen.

Og så er der hele spørgsmålet om at få tre politiske systemer og tre myndighedskulturer til at fungere som én organisation. Det lyder enkelt, men det er det ikke. Der vil opstå modsatrettede dagsordner og legitime forskelle i interesser – det skal vi kunne tale åbent og konstruktivt om.

Endelig er der risikoen for, at vi som stor organisation drukner i bureaukrati. Hvis vi ender med at regulere og styre for meget oppefra, mister vi både handlekraft og fart. Vi skal skabe rammer, tillid og rum, så udviklingen kan ske uden, at alt skal besluttes i toppen. Ellers dør vi i papirarbejde.

Hvordan vil vi kunne mærke, at du er i spidsen for disse områder?

Forandringerne vil blive sat i gang – og de vil blive fulgt til dørs. Jeg kommer til at være den, der holder fast, skubber og insisterer, men på en venlig og bestemt måde. Som jeg sagde tidligere, bliver jeg den lille sten i skoen, der gør, at man lige stopper op og overvejer tingene på en ny måde.

Jeg trækker på erfaringer fra både pandemihåndtering og nationalt beredskabsarbejde samt de organisatoriske transformationer, jeg tidligere har været en del af. Det giver mig både modet og roen til at stå i forandringerne.

Så jeg har en ambition om at være en drivkraft bag de udviklingsprocesser, hvor vi ikke må falde tilbage i gamle mønstre. For forandringer sker kun, hvis nogen holder fast i dem – og den rolle tager jeg meget gerne på mig. Sundhedsreformens intentioner om mere lighed, nærhed og sammenhæng for alle patienter og borgere i det østdanske lykkes kun, hvis vi tør træde nye stier i hele sundhedskæden, uanset om vi taler om forebyggelse, behandling og pleje i regi at kommune, region eller aktørerne i det nære sundhedsvæsen herunder særligt almen praksis.