Gå til indhold

Bliv vaccineret uden tidsbestilling på Region Sjællands vaccinationssteder

Efterårets vaccinationssæson er i fuld gang, og som noget nyt i år er der faste tider for drop-in på alle de 17 regionsdrevne vaccinationssteder.

Fra den 19. oktober indfører Region Sjælland som noget nyt faste drop-in-tider på alle de 17 vaccinationssteder, Region Sjælland driver. Borgere i målgruppen kan derfor blive vaccineret mod covid-19 og influenza uden tidsbestilling. Det kræver blot, at de møder op mellem kl. 14.00 og 15.00 på dage, hvor vaccinationsstedet holder åbent.

De faste drop-in-tider skal gøre det nemmere og mere fleksibelt for borgere at blive vaccineret. Borgere kan møde op uden at bestille tid på forhånd. Det gør det lettere at få vaccinationen passet ind i hverdagen, hvad enten man er på vej hjem fra arbejde, har andre ærinder i byen eller foretrækker at undgå tidsbestilling. Samtidig giver tilbuddet en ekstra mulighed for de borgere, der har svært ved eller ikke ønsker at benytte digitale løsninger.

Se åbningstider og vaccinationssteder på vacciner.dk, og vælg "offentlige" for kun at se de steder, hvor der tilbydes drop-in.

De faste drop-in-tider gælder fra mandag den 19. oktober til søndag den 20. december på alle Region Sjællands 17 vaccinationssteder. Tilbuddet gælder ikke for vaccinationssteder drevet af Danske Lægers Vaccinations Service. Borgerne kan fortsat også bestille tid til vaccination på vanlig vis på vacciner.dk eller ved at kontakte Region Sjælland Vaccinebooking på telefon 70 20 42 33, som har åbent på hverdage kl. 9.00-14.00. Uanset hvilken løsning man vælger, skal man huske at medbringe sundhedskortet, når man møder op på vaccinationsstedet.

Fakta om vaccinationsindsatsen mod covid-19 og influenza

  • Drop-in uden tidsbestilling kl. 14.00 til 15.00 på åbningsdage på alle vaccinationssteder, der drives af Region Sjælland, fra 19. oktober til 20. december. Gælder ikke for vaccinationssteder drevet af Danske Lægers Vaccinations Service. Se vaccinationssteder med drop-in og åbningstider på www.vacciner.dk - vælg "offentlige".
  • Alle borgere, der er fyldt 65 år, tilbydes vaccination mod både influenza og covid-19.
  • Borgere under 65 år med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb tilbydes også vaccination.
  • Vaccination af børn under 18 år med kronisk sygdom sker efter individuel lægelig vurdering og rådgivning.
  • Førtidspensionister og gravide i 2. og 3. trimester tilbydes gratis vaccination mod influenza.
  • Borgere med MitID kan bestille tid på www.vacciner.dk.
  • Borgere, der er fritaget for Digital Post eller har brug for hjælp, kan kontakte Region Sjælland Vaccinebooking på telefon 70 20 42 33 på hverdage kl. 9.00-14.00.
  • Borgere under 65 år, som er i målgruppen for vaccination, kan bestille tid via tro- og loveerklæring på www.vacciner.dk.
  • Læs mere om vaccination mod covid-19 og influenza i Region Sjælland på regionsjaelland.dk.
  • 210.000 borgere i målgruppen på 65 år og derover. Målsætningen er nationalt, at 75 % af borgerne på 65 år og derover samt 85 % af beboerne på plejecentre bliver vaccineret.
  • Læs tidligere pressemeddelelse her: Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-19 - Region Sjælland - Vi er til for dig

 

Her listen over Region Sjællands Vaccinationssteder (findes også på www.vacciner.dk):

·        Faxe, Præstøvej 78, 4640 Faxe (Faxe Sundhedscenter)

·        Greve, Portalen 1, 2670 Greve

·        Holbæk, Gl. Ringstedvej 7, 4300 Holbæk

·        Hvalsø, Skolevej 3, 4300 Hvalsø

·        Kalundborg, kystvejen 112, 4400 Kalundborg

·        Køge, Skolevej 7, 4600 Køge

·        Maribo, Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo (Maribo Sundhedscenter)

·        Nykøbing Falster, Skolegade 3B, 4800 Nykøbing F

·        Nykøbing Sjælland, Sygehusvej 5, 4500 Nykøbing Sj. (Nærklinikken i Sundhedscenter Odsherred)

·        Næstved, Herlufsvænge 14B, 4700 Næstved

·        Ringsted, Nørregade 48B, 4100 Ringsted

·        Roskilde, Astersvej 9, 4000 Roskilde

·        Slagelse, Ingemannsvej 20, 4200 Slagelse

·        Solrød, Solrød Center 11, 2680 Solrød

·        Sorø, Ringstedvej 20, 4180 Sorø (Sorø Hallen)

·        Store Heddinge, Parkvej 2, 4660 Store Heddinge

·        Vordingborg, Algade 127, 4760 Vordingborg

Flere nyheder:

22. oktober 2026

Perspektiv: Vi er blevet flere kloge hoveder om patienterne

For snart 10 måneder siden flyttede Psykiatrisk Center København ind og smeltede sammen med Bispebjerg Hospitals organisation. Mens de første konkrete erfaringer begynder at tegne sig, giver centerchef Line Duelund Nielsen her sit perspektiv på, hvad de første måneders samliv har lært dem alle.

Læs mere

22. oktober 2026

Perspektiv: Vi er blevet flere kloge hoveder om patienterne

For snart 10 måneder siden flyttede Psykiatrisk Center København ind og smeltede sammen med Bispebjerg Hospitals organisation. Mens de første konkrete erfaringer begynder at tegne sig, giver centerchef Line Duelund Nielsen her sit perspektiv på, hvad de første måneders samliv har lært dem alle.

Læs mere

19. oktober 2026

Bliv vaccineret uden tidsbestilling på Region Sjællands vaccinationssteder

Efterårets vaccinationssæson er i fuld gang, og som noget nyt i år er der faste tider for drop-in på alle de 17 regionsdrevne vaccinationssteder.

Læs mere

8. oktober 2026

Perspektiv: Regionsudvikling i Region Østdanmark skal være en drivkraft

Som direktør for Regionsudvikling skal Lisbeth Iversen samle medarbejdere, fagligheder og ambitioner på tværs af den nye region. Men før gevinsterne kan høstes, skal der skabes en fælles retning for opgaven og organisationen

Læs mere