Gå til indhold

Borgere får besked om udsat lægevalg

Borgere tilknyttet lægepraksisserne Haslev Lægecenter, Lægernes Hus Norvangen i Korsør samt Lægerne Haulrig, Larsen og Skafte i Maribo, som efter planen skulle have valgt ny læge, får direkte besked om, at lægevalget er udskudt

Er du tilknyttet lægepraksisserne Haslev Lægecenter, Lægernes Hus Norvangen i Korsør samt Lægerne Haulrig, Larsen og Skafte i Maribo, som efter planen skulle have valgt ny læge, får du direkte besked via Digital Post om, at lægevalget er udskudt.

Udskydelsen skyldes it-udfordringer hos kommunernes leverandør, som står for lægevalgssystemet.

Lige nu afventer Region Sjælland en udmelding i forhold til, hvornår it-systemet fungerer. Derefter vil du få en ny besked i Digital Post eller pr. brev om, hvornår du kan vælge ny læge.

Alle borgere er tilknyttet den læge, de har i dag, indtil lægevalget er gennemført, og man har valgt en ny.