Stråleterapi med brug af kunstig intelligens

Kræftpatienter i Region Sjælland kan nu få stråleterapi med brug af kunstig intelligens. I første omgang komme patienter med kræft i bækkenregionen til gavn da der her er særligt potentiale for en endnu mere præcis og skånsom behandling med mindre risiko for bivirkninger.

- Region Sjælland er nu med helt i front på strålebehandling af kræftpatienter, siger Anne Møller Ronex, formand for sygehusudvalget i Region Sjælland.

- Jeg er meget stolt over, at vi nu kan tilbyde kræftpatienter samme moderne strålebehandling som i Region Hovedstaden. For borgerne skal have samme gode behandling, uanset hvor de bor i landet. Det er et skridt henimod mere lighed i sundhed.

Ordene faldt ved indvielsen af den første af to nye højteknologiske Ethos stråleapparater i Stråleterapien i Næstved. Regionsrådet har i forbindelse med en otte-punktsplan for styrket kræftbehandling prioriteret indkøb af to nye stråleacceleratorer til i alt 66 millioner kroner. Mens den første nu er i brug, ankommer den næste i august 2023.

Præcision fra dag til dag

Ved stråleterapi er det vigtigt, at strålerne så præcist som muligt rammer det syge væv – og undgår at ødelægge det raske væv. En patient skal typisk have en serie på over 30 strålebehandlinger, men f.eks. blæren og endetarmen ændrer form og størrelse fra dag til dag.

Her kommer den kunstige intelligens (AI) ind i billedet, som et ekstra redskab for det professionelle personales planlægning af stråleterapien til den enkelte patient. På få minutter kan den kunstige intelligens finde kræften og de raske organer samt beregne en ny tilpasset stråleplan. Denne proces tager normalt dage.

- Vores nye maskine kombinerer stor regnekraft med brugen af kunstig intelligens. Det gør det muligt at tilpasse stråledosis til patientens anatomi på daglig basis, forklarer cheffysiker Eva Samsøe Hinsby fra Stråleterapien, der hører under Sjællands Universitetshospital.

- Det kan være særligt gavnligt for patienter med kræft i bækkenregionen, såsom blære- eller prostatakræft, da særligt bækkenorganerne markant ændrer form og størrelse fra dag til dag.

Et helt konkret mål er, at patienter med kræft i for eksempel prostata eller blære generelt kan opnå en mindre risiko for problemer med vandladningen eller afføringen efter stråleterapi.

- Omvendt kan strategien være at beholde den samme acceptable grad af bivirkninger, som alle stråleterapiens maskiner kan imødekomme i dag og levere en højere dosis til kræftknuden. Målet med denne tilgang er at helbrede flere patienter uden at øge bivirkningerne, siger Eva Samsøe Hinsby.

Flytning til Køge

Eva Samsøe Hinsby understreger samtidig, at ikke alle patienter vil have samme gavn af behandling med hjælp fra kunstig intelligens. De eksisterende stråleapparater er fortsat gode og leverer strålebehandling af høj kvalitet.

De nyindkøbte stråleapparater er i øvrigt flytbare, og det betyder, at de kan flyttes til Køge, når byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital står færdigt, forventet i 2026.