Ny diplomuddannelse for sygeplejersker løfter diabetesbehandlingen

Det første hold sygeplejersker, som har taget en diplomuddannelse, har nu et halvt års klinisk erfaring med uddannelsen i rygsækken - og konklusionen er, at uddannelsen virkelig gør en forskel og løfter kvaliteten af behandlingen.

Siden 2021 har det været muligt at tage en diplomuddannelse i diabetes for sygeplejersker, der arbejder med diabetes i deres kliniske praksis. Det første hold blev færdiguddannede i november 2022, og blandt de nyslåede diplomuddannede sygeplejersker er Mette Kolle Hansen, som arbejder i en lægepraksis i Nakskov.

- Det har været meget lærerigt. Jeg har efterhånden mange års erfaring med diabetespatienter, men ikke desto mindre fik jeg masser af aha-oplevelser og både teoretisk og praktisk ny viden med mig. Jeg har helt klart løftet mig fagligt og er kommet et stort skridt videre i min udvikling som sygeplejerske, indleder hun. 

Skylder patienterne den bedste behandling

Diplomuddannelsen består af fem moduler, og på hvert modul har deltagerne nogle dage på skolebænken fulgt af flere uger hjemme i klinikken. Denne vekslen mellem teoretisk undervisning i uddannelsesforløbet.
Diplomuddannelsen henvender sig både til sygeplejersker, som er ansat på ambulatorier, sengeafsnit, i kommuner og i lægepraksisser.

- Der bliver flere og flere, som har diabetes, og dem skylder vi at give så god en behandling, som muligt. Det er langtfra kun en lægeopgave; der ligger så mange opgaver i behandlingen af diabetes, som varetages af sygeplejersker i alle dele af sundhedsvæsnet. Med diplomuddannelsen får de større faglig viden og øgede muligheder for at lave selvstændige konsultationer og varetage omsorgen og behandlingen for patienterne op et mere kvalificeret og komplekst niveau, forklarer Ulla Bjerre Christensen, som er uddannelseschef på Steno Diabetes Center Copenhagen.

En stor forskel i den kliniske hverdag

I løbet af uddannelsens fem moduler kommer kursisterne rundt om det hele menneske og de komplekse problemstillinger, der ligger i at leve med diabetes og andre kroniske sygdomme.

- Meget af det, man lærer, er i sagens natur specialespecifikt, men store del af uddannelsen kan også bruges mere generelt i den kliniske sygepleje. Der er fx et modul om koordinering af komplekse forløb, fordi patienter med diabetes kan risikere, at der opstår komplikationer, som kræver, at de fx følges i hjerte- eller sårambulatorier. Kompleksiteten kan yderligere intensiveres ved samtidig psykisk sygdom. Der bliver man undervist i, hvordan man som sundhedsfaglig agerer bedst for at hjælpe dem med at navigere i den kompleksitet, der opstår, forklarer Mette Kolle Hansen.

Mettes mange års kliniske arbejde har også givet hende stor erfaring med mødet med patienter fra andre kulturer. Ikke desto mindre har diplomuddannelsen givet hende en decideret aha-oplevelse netop omkring de kulturelle forskelle. En aha-oplevelser, som i dag gør en reel forskel i hendes arbejde: 

- I diabetesbehandlingen lægger vi stor vægt på, at patienten selv er engageret og tager initiativer - fx omkring ændring af kost og motionsvaner. Der har jeg ofte oplevet en barriere i kommunikationen, som jeg nu har lært kan skyldes, at man i nogle kulturer er meget mere autoritetstro, og dér anses det som vigtigt, at man som patient forholder sig mere passivt. Jeg har helt klart fået en meget bedre forståelse for de kulturelle forskelle og også nogle helt konkrete redskaber, så jeg kan tale med patienterne om dem. Det har gjort en stor forskel på, hvordan jeg tænker og planlægger fremadrettet, siger Mette Kolle Hansen. 

Vigtig vekslen mellem teori og praksis

For både patienter og den enkelte sygeplejerske er den forandring af behandlingen, som diplomuddannelsen kan skabe, altså helt konkret og til at få øje på. Men den giver også rigtig god mening på et mere overordnet niveau. For i takt med at flere og flere opgaver flyttes ud i det nære sundhedsvæsen, bliver det tilsvarende mere relevant, at også sygeplejersker, der arbejder uden for hospitalerne, øger deres kompetencer, så de kan løfte flere opgaver.

- Der er ingen tvivl om, at det er meget vigtigt at styrke sine kompetence i et komplekst sundhedsvæsen. Det øger mulighederne for at varetage selvstændig behandling hos sygeplejerskerne. Med diplomuddannelsen kombineres høj teoretisk faglighed med stor grad af praksis - og det betyder blandt andet, at man kan se en umiddelbar effekt, når sygeplejerskerne vender tilbage til klinikken, og det gælder også undervejs i uddannelsens forløb, siger Ulla Bjerre Christensen.

Sygeplejersken skaber sammenhæng

Dén udlægning genkender Mette Kolle Hansen. I hendes nuværende job som sygeplejerske i en regionsklinik med skiftende bemanding af praktiserende læger, er det ekstra vigtigt, at sygeplejerskerne kan sørge for kontinuitet i behandlingen. Og hun ser det også som en stor fordel, at man ikke er væk fra klinikken i længere tid ad gangen, men tværtimod veksler mellem undervisningsdage og klinisk arbejde. Det er nemlig med til at forankre den nye viden i hverdagen. 

- Det har været helt fantastisk, at vi ikke kun har siddet på en skolebænk. Jeg har besøgt Fusionsklinikken i Slagelse, hvor man kombinerer diabetesbehandling med behandling af svær psykisk sygdom. Jeg har set, hvordan sygeplejerskerne arbejder i et træningscenter for syriske kvinder. Jeg har lavet et projekt med en sygeplejerske i et børneambulatorium om, hvordan patienterne overgår fra børne- til voksenambulatoriet. 
På den måde er teorien hele tiden tæt koblet med den kliniske hverdag, samtidig med at man får en dyb viden om mange emner, understreger hun.

Faktaboks

• Diplomuddannelsen udbydes af Steno Diabetes Centrene i København, Sjælland og Århus, og næste hold starter til oktober med tilmelding før sommerferien.
• Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig på hjemmesiden www.kp.dk under 'Videreuddannelser' og 'Sundhed', hvor du finder 'Uddannelsesforløb for diabetessygeplejersker'.