Gå til indhold

1 fælles system for energiledelse

Se kontaktoplysninger
Region Sjælland etablerer nyt energiledelsessystem i samarbejde med Region Hovedstaden. Dermed træder regionerne et skridt tættere sammen på vej mod dannelse af Region Østdanmark, og sikrer med systemet optimeret bygningsdrift og stort potentiale for energibesparelser.
håndtryk

Region Sjælland indfører samme energiledelsessystem som Region Hovedstaden. Et system, som gør det muligt systematisk at monitorere energiforbruget i regionens bygninger. Systemet samler energidata fra el, varme og vand og giver et solidt grundlag for at identificere energibesparelser og optimere driften. 

Med energiledelsessystemet kan regionen løbende følge udviklingen i energiforbruget, opdage afvigelser og målrette indsatsen der, hvor potentialet for energibesparelser er størst. Det skaber bedre beslutningsgrundlag for både drift, vedligehold og fremtidige investeringer i energieffektivisering. 

Initiativet er et vigtigt skridt i arbejdet med at reducere energiforbruget i regionens bygninger og understøtter Region Sjællands klimamål om markante CO₂-reduktioner frem mod 2035. 

Udgivet: 31.03.26

Kontakt

Adresse

Region Sjælland

Regional Enhed for Grøn Omstilling

Bygning 3

Fælledvej 6, 3. sal

4200 Slagelse

Se kort

Find vej - Slagelse

Ring til os

Jesper Lambert Nielsen | Enhedschef