SPILD

Hver dag træffes tusindvis af beslutninger i klinikken på vores sygehuse. Et plaster lægges klar. En pakke åbnes "for en sikkerheds skyld". Et produkt følger med ind på en stue, men bliver aldrig taget i brug.
De fleste af beslutningerne giver mening i situationen. Men hvad sker der, når alle disse beslutninger involverer engangsprodukter, som ender med aldrig at blive brugt men i stedet kasseret?
Det spørgsmål satte Regional Enhed for Grøn Omstilling sig for at undersøge med projekt SPILD.
I én måned blev kasserede produkter indsamlet og registreret på tværs af afdelinger på Slagelse Sygehus. Resultatet blev langt mere end en optælling af produkter. Projektet har givet et unikt indblik i de arbejdsgange, rutiner og vaner der fører til, at ressourcer går tabt, ofte uden at nogen opdager det.
Rapporten viser blandt andet:
- hvilke produkter der oftest bliver kasseret
- hvor i arbejdsgangene spildet opstår
- hvorfor produkter bliver kasseret
- hvilke mønstre der går igen på tværs af afdelinger
- hvor der er konkrete muligheder for at reducere ressourcespild uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.
Et af projektets mest interessante fund er, at kun en mindre del af de registrerede produkter blev kasseret på grund af udløbsdato, og langt størstedelen blev kasseret, selvom de aldrig havde været anvendt til patientbehandling. Dermed peger projektet på, at potentialet for forbedringer i høj grad ligger i vores arbejdsgange.
SPILD-rapporten er derfor ikke kun en rapport om produkter. Den er en rapport om adfærd, organisering og de mange små beslutninger der tilsammen har stor betydning for både økonomi, arbejdsmiljø og den grønne omstilling.
Læs rapporten her.
Kontakt
Adresse
Region Sjælland
Regional Enhed for Grøn Omstilling
Bygning 3
Fælledvej 6, 3. sal
4200 Slagelse
Se kort
Find vej - SlagelseRing til os
Jesper Lambert Nielsen | Enhedschef
Skriv til os
Opdateret torsdag den 25. jun. 2026