Mindre ressourceforbrug

Til kamp mod engangsprodukterne
Der har i lang tid i sundhedsvæsenet været en bevægelse mod stadig flere engangsprodukter. Det har været begrundet økonomisk, da engagsprodukterne sparer håndteringstid til fx rengøring og logistik. En del af denne håndtering er dog i dag overgået til affaldssortering og håndtering, da engangsforbrug producerer enorme mængder affald fra hospitalerne, som vi er pålagt at sortere og skille os af med korrekt.
Vi ved, at hvis vi skal reducere vores CO2-udledninger i den størrelsesorden som er nødvendig, skal vi i højere grad igen anvende flergangsinstrumenter og generelt se på, hvordan vi kan reducere forbruget af varer.
Fra engangs til flergangs
På nogle produkter arbejder vi allerede på at udskifte et engangsprodukt med et flergangs. Det er fx sutursæt i metal og sugende underlag. Der er også mange steder sat ind overfor engangsservice. At overgå til flergangsprodukter kræver som nævnt ovenfor typisk en omstilling af procedure og logistik, som kan tage tid, og som involverer en række medarbejdere udover den direkte bruger af produktet.
Reduceret forbrug
Heldigvis er der mange steder at starte. Vi ved, at der i dag er produkter i klinikken, som der bruges unødigt mange af. Et eksempel på det er lejepapir, som er det stykke papir, der kan rulles ud på lejet inden en patient lægger sig. Der er ikke nogle hygiejniske argumenter lejepapiret, da den påbudte rengøringsprocedure er den samme uanset om lejepapiret anvendes eller ej. Alligevel har der i mange år været en udbredt brug af papiret, som har ført til ekstra affald, og som også har kostet penge i anskaffelse. I dag er der mange afdelinger, som er gået helt eller delvist væk fra brug af lejepapir til gavn for både miljø og økonomi.
Et andet sted, hvor der er potentiale for at reducere forbruget uden at gå på kompromis med patientsikkerhed er ved brugen af usterile, engangshandsker, som anvendes i mange forskellige procedurer i dagligdagen - med rette. Her viser undersøgelser dog også, at der er et potentiale for at reducere forbruget med helt op til en tredjedel, uden at gå på kompromis med hygiejne eller arbejdsmiljø. Tværtimod er peger undersøgelserne på, at der er potentiale for forbedret hygiejne, hvis der sættes fokus på korrekt brug af handsker.
Derfor samarbejder REGO med Infektionshygiejnisk Enhed i Region Sjælland om en kampagne, der sætter fokus på korrekt handskebrug. Via dialogkort kan personalet reflektere over, hvornår det er nødvendigt at bruge handsker, og hvornår de med rette kan erstattes af håndvask og afspritning.
Se og download dialogkortene her.
Vi nedbringer plastforbruget
Vi har især fokus på vores plastforbrug, gennem et plastprojekt, som kører på tredje år. Formålet er at anvise nye muligheder for genanvendelse, foreslå alternative valg af bl.a. nedbrydelige materialer og give forslag til mere effektiv affaldssortering.
Der arbejdes gennem konkrete tests af nye løsninger på de enkelte afdelinger på sygehusene for på den måde at finde frem til de løsninger, som skaber størst effekt, og som fungerer i en ofte travl hverdag.
Feedbacken fra personalet på sygehusene er positiv, og patienter bemærker sjældent de ændringer, der berører deres behandling.
Region Sjælland gennemfører plastprojekterne i samarbejde med Gate21 og Roskilde Universitet.
Herunder kan du se videoer fra de seneste test af reduktion af plastaffald, som blev gennemført på fem afdelinger på Slagelse Sygehus.
Reduktion af plastaffald på Slagelse Sygehus
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Kontakt
Adresse
Region Sjælland
Regional Enhed for Grøn Omstilling
Bygning 3
Fælledvej 6, 3. sal
4200 Slagelse
Se kort
Find vej - SlagelseRing til os
Jesper Lambert Nielsen | Enhedschef
Skriv til os
Opdateret mandag den 23. mar. 2026