Gå til indhold

Kandidatbank for udenlandske sygeplejersker, der søger evalueringsansættelse.

Du kan tilmelde dig Region Sjællands kandidatbank, hvis du er uddannet sygeplejerske fra et ikke-EU land og søger evalueringsansættelse i Region Sjælland,

Obs! På grund af de nye regler om sprogprøvekrav, der er indført d. 1. juli 2025, vil det ikke længere være muligt at få evalueringsansættelse, før du har bestået Prøve i Dansk 3 med minimumkaraktererne 10 i mundtlig kommunikation, 7 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling. 

Hvem er omfattet af sprogprøvekravet?

Sprogprøvekravet gælder for alle sygeplejersker, der søger om eller er i gang med autorisationsprocessen den 1. juli 2025 – med mindre:

  • Du pr. 1. juli 2025 allerede er startet eller har fået tilbud om at starte i en konkret evalueringsansættelse ELLER
  • Du har en frist for at gennemføre autorisationsprocessen (3-årsfristen), der udløber inden den 1. juli 2026.

Læs mere om ansøgning om dansk autorisation, og hvordan du får godkendt din uddannelse på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Hvad er en evalueringsansættelse?

Når du har fået godkendt din uddannelse af Styrelsen for Patientsikkerhed og bestået Prøve i Dansk 3 med minimumkaraktererne 10 i mundtlig kommunikation, 7 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling, kan du søge om en 6 måneders evalueringsansættelse på et sygehus eller en psykiatrisk afdeling i Region Sjælland.

Formålet med en evalueringsansættelse er at vurdere dine kliniske kompetencer og dine evner til at kommunikere med patienterne og det øvrige sundhedspersonale. Evalueringsansættelsen skal sikre, at du har de nødvendige fundamentale sygeplejefaglige og sproglige kompetencer og kan arbejde patientsikkert. 

Læs mere om evalueringsansættelser på hjemmesiden for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Afhængigt af dine sproglige kompetencer vil du typisk før selve evalueringsansættelsen blive ansat i et forberedende forløb i 2-6 måneder, så du har de bedste sproglig og faglige forudsætninger for at klare dig godt i evalueringsansættelsen. 

Hvad er processen?

Har du opnået ret til at søge om en evalueringsansættelse på et sygehus i Region Sjælland, kan du tilmelde dig vores kandidatbank.​​

​​​Når du tilmelder dig kandidatbanken, tilkendegiver du, at du er interesseret i ansættelse i et forberedende forløb og en efterfølgende evalueringsansættelse på et af Region Sjællands sygehuse / Psykiatri.

Ved tilmelding skal du vedhæfte disse dokumenter ​​:

  • Ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv og hvad du søger
  • CV, hvor du oplister dine faglige kvalifikationer og erfaringer
  • Dokumentation for godkendt uddannelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 med minimumkaraktererne 10 i mundtlig kommunikation, 7 i læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling
Information ikon

Information in English

Stop for applications

The Danish Patient Safety Authority is currently not accepting applications for Danish authorization from nurses who are citizens of and/or educated in countries outside the EU/EEA. This is due to the introduction of a quota for applications.

Due to the language requirement this webpage is exclusively available in Danish.

For more information, please go visit Non-EU countries | The Danish Patient Safety Authority