Gå til indhold

Ny national fordelingsmodel

Ny model skal langt de fleste steder i regionen sikre flere læger, hvor behovet er størst – med færre patienter per læge og bedre tid til den enkelte.

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at styrke almen praksis, blandt andet skal der være flere speciallæger i almen medicin i Danmark.

Samtidig træder en ny fordelingsmodel i kraft, som betyder, at der skal være flest praktiserende læger, hvor borgernes sundhedsbehov er størst.

Det er en omstilling, der påbegyndes nu, men som vil tage op til 10 år at føre ud i livet og blandt andet er afhængig af, i hvilken takt der uddannes flere speciallæger i almen medicin - den nationale målsætning er, at der er uddannet 1500 ekstra speciallæger i almen medicin i 2035. Fra 3500 speciallæger i almen medicin i dag til 5000 om 10 år.

Som en del af denne omstilling skal der i henhold til den besluttede lovgivning fremover fastsættes et individuelt minimumspatienttal per kapacitet i hver praksis med udgangspunkt i blandt andet patienternes behov.

Tillæg for at fastholde lukketal

94 praksis i Region Sjælland har modtaget et økonomisk tilskud fra regionen for at fastholde deres lukketal.

Årsagen til dette er, at Regionsrådet 4. november har besluttet, at praksis i udvalgte kommuner skal modtage et økonomisk tillæg for at fastholde lukketal.

Dette skal understøtte den fortsatte lægedækning i Region Sjælland.

Læs mere om det økonomiske tillæg her.

Samtale ikon

Seneste status

Alle praksis har nu fået afgørelse om gældende minimumspatienttal. Alle praksis har fået et minimumspatienttal, der er identisk med eller lavere end Sundhedsstyrelsens beregnede minimumspatienttal.

Informationsmøde med almen praksis

Se video fra møde om den nye nationale fordelingsmodel og minimumspatienttal.

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

FAQ

Kontakt

Adresse

Det Gode Lægeliv

Region Sjælland

Det Nære Sundhedsvæsen

Alléen 15

4180 Sorø