Ganghjælpemidler
Find afgørelser, som afklaringsrådene i Region Sjælland har truffet omkring ganghjælpemidler.
For at sikre overgangen mellem sygehus og kommune er det aftalt, at ved behov udleverer sygehuset stokke til patienten uden beregning.
Hvis en patient skal genoptrænes i kommunalt regi, så er de produkter, som patienten har behov i forbindelse med genoptræningen træningshjælpemidler, som kommunen skal udlevere/afholde udgifterne til efter bestemmelserne i ”Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet
Jf. Afgrænsningscirkulæret skal kommunen levere en talerstol eller tilsvarende træningshjælpemiddel på sygehusets anbefaling i forbindelse med udskrivning af borger med genoptræningsplan.
I Cirkulæret hedder det: "I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal kommunen afholde udgifterne hertil og herunder udgifterne til de hjælpemidler, der ordineres patienten som led i genoptræningen. Det er ligeledes kommunens opgave at tilvejebringe hjælpemidlerne”.
Helt overordnet er det som udgangspunkt borgerens ansvar at returnere hjælpemidler til sygehuset og kommunen efter endt brug.
Det bærende princip for returnering af hjælpemidler er at den sektor (kommune eller sygehus) der har interessen i at få hjælpemidlet retur, har ansvaret for at hente hjælpemidlet, hvis ikke borgeren, eller dennes pårørende, er i stand til at returnere hjælpemidlet. I særlige tilfælde f.eks. hvis der ingen pårørende er eller ved dødsfald, og hvor kommunen i forvejen ombytter eller afhenter hjælpemidler udlånt af sygehuset, kan kommunen være behjælpelig med at returnere hjælpemidlet til sygehuset.
Kontakt
Adresse
Sundhedsaftalen
Det Nære Sundhedsvæsen
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø
Ring til os
Skriv til os
Opdateret onsdag den 4. mar. 2026