Gå til indhold

Open Access

Se kontaktoplysninger
Der skal være fri adgang for alle borgere, forskere og virksomheder til alle forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner finansieret af det offentlige og/eller af private fonde.

Læs mere om Open Access publicering i Region Sjælland hos Fagbibliotekets VID.

Det er nationalt bestemt, at der skal være øget tilgængelighed til forskningsresultater. Læs hele visionen for Den Danske Nationale Strategi for Open Access.

For at bidrage til at opnå denne målsætning opfordres Region Sjællands forskere til at publicere open access. Der opereres normalt med to modeller:

  • I den gyldne Open Access-model er en artikel i Open Access betalt med en publiceringsafgift til tidsskriftet – og dermed frit tilgængelig fra udgivelsesdagen.
  • I den grønne Open Access-model arkiveres artiklen efter udgivelse i et digitalt arkiv – et repositorium – hvortil der er fri adgang for alle interesserede. Dette sker som en parallelpublicering med det relevante tidsskrift – eventuelt efter en vis karenstid, hvor artiklerne udelukkende er tilgængelige i tidsskiftet.

I Region Sjælland har endnu ikke et regionalt repositorium. Derfor har du som forsker i regionen indtil videre to muligheder for open access publicering:

  • Har du som forsker et tilhørsforhold til et universitet eller anden forskningsinstitution har du sandsynligvis mulighed for grøn open access publicering (parallelpublicering) i PURE. Kontakt bibliotekaren på din institution for yderligere information.
  • Har du ikke et tilhørsforhold, der giver adgang til PURE, opfordrer vi til at søge penge til gylden open access publicering samtidig med at du søger om øvrige driftsmidler til dit projekt i regionens puljer.

I databasen Sherpa/Romeo kan du søge information om, hvilke rettigheder forskellige tidsskrifter giver i forhold til open access.

Vil du vide mere? Læs mere om hvad Open Access og FAQ.

Denne film fra RUC forklarer princippet for parallelpublicering.

Kontakt

Adresse

Forskningsstøtte Center

Lykkebækvej

4600 Køge

Ring til os