Aktuelle kurser og webinarer
Webinar med jurister fra SDU RIO om forskningskontrakter og de forskellige typer af forskningssamarbejder.
Du får en kort introduktion til, hvad SDU RIO bistår Region Sjællands forskere med samt viden om forskellige typer af forsknings- og samarbejdsaftaler.
Dato: 03. september 2026 kl. 15.30 - 16.00
Tilmelding i Plan2Learn
Vil du vide mere om, hvornår der for eksempel er fælles dataansvar i et projekt eller hvornår en part er databehandler og hvilke kriterier, der er med til at afgøre det?
Så er dette webinaret for dig, for her kommer jurister fra SDU RIO ind på de forskellige databeskyttelsesretlige roller, der kan være i et forskningsprojekt.
Dato: 29. september 2026 kl. 15.30 - 16.00
Tilmelding i Plan2Learn
På dette webinar får du en introduktion til personoplysningsbegrebet, hvornår oplysninger er identificerbare, og hvornår du skal anmelde dit forskningsprojekt til Region Sjællands forskningsfortegnelse.
Du får også en introduktion til fortegnelsessystemet, Privacy, så du kan komme godt i gang med din anmeldelse.
Dato: 08. september 2026 kl. 11.30 - 12.30
Tilmelding i Plan2Learn
På dette webinar får du en kort, grundlæggende introduktion til, hvornår dit forskningsprojekt er anmeldelsespligtigt til den regionale videnskabsetiske komité (RVK).
Du får også kendskab til brugbare hjemmesider, vejledninger og tjeklister.
Dato: 06. oktober 2026 kl. 11.30 - 12.00
På dette webinar får du en introduktion til de forskellige typer af biobanker og de juridiske rammer for biobanker med særligt fokus på forskningsbiobanker og biobanker til fremtidig forskning.
Du lærer også, hvordan biobankerne skal registreres - og om de kræver særlige godkendelser.
Dato: 10. september 2026 kl. 14.00 - 15.00
På dette webinar kan du blive klogere på, hvornår du må lave journalopslag til forskningsbrug.
Hvornår kræver det samtykke fra patienterne?
Hvornår skal Videnskabsetisk Komité godkende journalopslag?
Hvornår kræver det andre tilladelser, for eksempel fra regionsrådet (via Forskningsstøttecenteret)?
Dato: 07. oktober 2026 kl. 11.00 - 12.00
Tilmelding i Plan2Learn
På dette webinar kan du få styr på, hvordan du behandler personoplysninger sikkert i Region Sjælland, og hvad du for eksempel skal gøre, hvis der sker et brud på persondatasikkerheden i forbindelse med dit forskningsprojekt.
Du får også en introduktion til processen for at få sikkerhedsvurderet it-systemer og it-leverandører, som ikke er en del af regionens "grundpakke".
Dato: 16. november 2026 kl. 15.00 - 16.00
Tilmelding i Plan2Learn
Kursus i strategisk publicering med fokus på Open Access, valg af tidsskrift og ansvarlig forskningsvurdering (herunder CoARA-principper).
Du bliver i stand til at
- vælge relevante publiceringskanaler
- forstå Open Access-modeller og krav fra fonde
- identificere og undgå predatory journals
- forstå principperne bag ansvarlig forskningsvurdering (CoARA)
Målgruppe
Forskere og ph.d.-studerende
Dato: 22. september 2026 kl. 12.30 - 14.30
Sted: Forsknings- og Innovationshuset, Lykkebækvej 4, 4600 Køge.
Tilmelding i Plan2Learn
På dette kursus får du en introduktion til Open Science-principper.
Læringsmål
Efter kurset vil du kunne
· forstå Open Access og Open Data
· navigere i krav fra fonde
Indhold
· Open Access
· FAIR data
Dato: 10. november 2026 kl. 12.30-14.30
Workshop med introduktion til ansvarlig brug af generativ AI i forskning.
Indhold
- Prompting
- Bias og hallucinationer
- Etik
Læringsmål
Efter kurset vil du kunne:
- anvende AI til idé og tekst
- forstå begrænsninger og etik
Dato: 08. december 2026 kl. 12.30-14.30
Introduktion til Fagbiblioteket i Region Sjælland – brug af e-portalen
Kort beskrivelse
Introduktion til Fagbiblioteket i Region Sjælland med fokus på hjemmesiden og e-portalen og de vigtigste ressourcer til informationssøgning og faglig opdatering.
Læringsmål
Efter kurset vil deltagerne kunne:
-
finde og navigere i fagbibliotekets e-portal
-
få overblik over tilgængelige databaser, tidsskrifter og ressourcer
-
anvende e-portalen til enkel litteratursøgning og bestilling af litteratur
-
kende muligheder for support og vejledning fra biblioteket
Indhold
-
Præsentation af Fagbiblioteket
-
Gennemgang af e-portalen
-
Adgang til databaser, e-tidsskrifter og e-bøger
-
Grundlæggende søgning
-
Support og services
Dato:
18. september 2026 kl. 12.00 - 12.45 (Hold 01) eller
05. november 2026 kl. 12.00 - 12.45 (Hold 02)
Ønsker du en grundlæggende introduktion til litteratursøgning, så er denne workshop den rette for dig.
På workshoppen får du en grundlæggende introduktion til litteratursøgning med fokus på at finde relevant forskning og videnskabelig litteratur.
Du får en grundlæggende forståelse for de centrale principper bag en effektiv litteratursøgning, herunder valg af databaser, formulering af søgeord og vurdering af søgeresultater.
Dato: 30. september 2026 kl. 10.00 - 12.00
Hands-on workshop i effektiv brug af PubMed for dig, der vil søge mere præcist, systematisk og effektivt i den biomedicinske litteratur.
Workshoppen giver dig konkrete værktøjer til at styrke dine søgestrategier og få mere relevante søgeresultater på kortere tid.
Indhold
- Introduktion til PubMeds opbygning og indeksering
- MeSH: Sådan søger du mere præcist
- Kombination af MeSH og fritekst for bedre resultater
- Advanced Search og Search History
- Brug af filtre og afgrænsninger uden at miste relevante artikler
- Saved searches og alerts til løbende overvågning af ny litteratur
- Tips og tricks til smartere søgning i hverdagen
Dato: 10. november 2026 kl. 10.00 - 12.00
Tilmelding i Plan2Learn
Er du synlig nok som forsker?
På denne workshop lærer du at optimere din forskerprofil, så du også kan vedligeholde din profil og registrere publikationer korrekt i PURE.
Indhold
- Profilredigering
- Synlighed
Dato: 01. oktober kl. 13.00 - 15.00
På denne workshop, der er målrettet klinikere og studerende, lærer du at bruge CINAHL til klinisk og sygeplejefaglig litteratur.
Bagefter vil du være i stand til at kunne anvende CINAHL Headings og lettere kunne finde relevant klinisk litteratur.
Dato: 01. december 2026 kl. 13.00 - 15.00
Vil du gerne have værktøjer til en effektiv forberedelse af præsentationer - og ønsker du at styrke din personlige og performative gennemslagskraft i forbindelse med oplæg, undervisning og anden mundtlig kommunikation?
Nu har du muligheden på dette praksisnære og træningsbaserede kursus, hvor du lærer at anvende metodiske værktøjer til at udvikle dine egne oplæg gennem praktiske øvelser, workshops og teoretiske oplæg.
Efter kurset har du fået konkrete redskaber, som du kan anvende med det samme både i planlægningen, opbygningen og fremførelsen af dine oplæg.
Du vil kunne:
- Holde oplæg med større personlig gennemslagskraft og retorisk skarphed
- Mestre effektive, tidsbesparende redskaber til at forberede og opbygge et oplæg
- Bruge kroppen og stemmen til at levere klare budskaber
- Opbygge et performativt nærvær
- Integrere brugen af PowerPoint, så samspillet mellem det talte og det viste udnyttes bedst muligt
Dato: 24. november 2026 kl. 09.00 - 15.30
Sted: Forsknings- & Innovationshuset, Lykkebækvej 4, 4600 Køge
Forskningskurser fra andre
Programmet vil indeholde:
- Overblik over organisering af forskningsstøtte i Region Sjælland og på SUH
- Diskussion af forskellige forskningsforløb – måske også dit
- Forskningsjura for begyndere - godkendelser og regler
- Intro til tilgængelige digitale værktøjer
- Tips til publicering og litteratursøgning
- Hjælp til fondsansøgning
- Sparring og kaffe og møde med relevante forskningsstøttepersoner
Dato: 21. september 2026 kl. 13.00 - 16.00
Ønsker du at styrke din viden om evidens, klinisk forskning, klinisk beslutningstagen og implementering – og er du nysgerrig på, hvordan forskning bedst skabes sammen med praksis?
Så befinder du dig det rigtige stedog kan tilmelde dig et online masterclass-forløb, der sætter fokus på disse emner. Forløbet er tilrettelagt af Center for sundhedsfaglig forskning (UCSF) og Forskningsstøtteenheden for MVU-forskning og forskere fra Sjællands Universitetshospital (SUH) i anledning af at Region Sjælland og Region Hovedstaden lægges sammen til Region Øst 1. januar 2027.
Forløbet består af fire online undervisningsgange på hver 2 timer, og foregår i perioden september til december 2026.
Forløbet er sammenhængende, og det anbefales at deltage i alle fire masterclasses.
Masterclass I: Evidensbaseret praksis. Hvordan kan vi forstå og styrke evidensbaseret praksis? Fokus på forskellige vidensformer. Undervisere: Lektor Ulla Riis, SUH & Humanfysiolog Christian Lillelund, USCF
Masterclass II: Praksis- og klinisk rettet forskning. Hvordan kan vi skabe viden i og med praksis? Fokus på vidensskabelse. Undervisere: Lektor Mette Backhausen, SUH, adjunkt Lisbeth Leinum, SUH & adjunkt Maria Aagesen, UCSF
Masterclass III: Klinisk beslutningstagen og refleksionsmodeller. Hvordan bruger vi viden i klinisk praksis? Fokus på beslutningsstøtte. Undervisere: Lektor Thora Thomsen, SUH, lektor Janet Jensen, SUH & lektor Camilla Bernild, UCSF
Masterclass IV: Implementering og translation. Hvordan bringes forskningsresultater i spil i praksis? Fokus på forankring af viden. Undervisere: Adjunkt Camilla Bekker Mortensen, SUH & lektor Morten Quist, UCSF